Krydderbraiseret vildsvin med ristet fennikel

Krydderbraiseret vildsvin med ristet fennikel

60+ min
Krydderbraiseret vildsvin med ristet fennikel - en rigtig gourmetret for dig, som har lyst til at gøre noget ekstra ud af det.
https://www.arla.dk/opskrifter/krydderbraiseret-vildsvin-med-ristet-fennikel/

Sådan gør du

  • Lad olien blive godt varm i en stegegryde. Brun vildsvinet godt på alle sider.
  • Tag svinet op og hæld fedtet fra.
  • Skræl skallen tyndt af citronen med fx en kartoffelskræller.
  • Lad smørret blive gyldent i stegegryden og svits citronskal, hvidløgsfed og salvie i ca. 2 min. - ikke længere tid, så bliver citronskallen bitter.
  • Læg svinet tilbage i stegegryden og tilsæt mælk, salt og peber.
  • Lad kødet koge/braisere ved svag varme og under låg i 1 - 1½ time - mælken skal være kogt ned og nærmest koaguleret og let grynet.
  • Kog imens kartoflerne møre i letsaltet vand og skær dem i både eller skiver.
  • Lad olien blive varm og steg kartoflerne i ca. 3 min. tilsæt fenniklerne og steg dem med i ca. 2 min. Drys med salt og peber.
  • Tag kødet op og si fonden.
  • Riv svinekødet fra hinanden med en gaffel og vend det i braiseringsfonden. Smag til og server det til grøntsager, salat og brød.

Retten kan også laves med nakkefilet uden svær fra gris.

Energiindhold for hele retten:

18828 kJ / 4500 kcal

Næringsindhold pr. 100g

489 kJ / 117 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,1 g
Protein: 27,6 % 7,9 g
Kulhydrat: 24,8 % 7,1 g
Fedt: 47,6 % 6,3 g

Ingredienser

2 spsk Olivenolie
1¼ kg Nakkefilet af vildsvin
2 Citroner (usprøjtede)
25 g Smør
1 Fed hvidløg - ca. 10-12 pillede fed
1 dl Salvieblade
1 liter Mælk
1 spsk Groft salt
Friskkværnet peber
600 g Vaskede aspargeskartofler
200 g Fennikler i tynde skiver
2 spsk Olivenolie
¾ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
Pynt
Bredbladet persille
Tilbehør
225 g Salat af fx, rødbedeblade, spinat og rucola
200 g Groft brød