Se her piger! .Det hotte boy band "The Churned" synger om farming. Har ingen ide om hvem de eller hvor de kommer fra -men de er MEGET pæne at se på ! Både i gummistøvler, ternede skjoter eller i bar overkrop.

 Når jeg kniber øjnene lidt sammmen, så ligner de faktisk min landmand;-)

 Check det.! ....altså boybandet.

Sangen er en rigtig ørehænger og teksten er ikke til at stå for, når man kender lidt til landmænd. 

"Ploughing through the future aboard a shiny tractor" Det er er enhver landmands drøm! Vil ønske for dem at de kan det også selvom fremtiden stadig er usikker for erhvervet.

Nu er det endelig ved at være tid til at Anton skal starte rigitg i skole. Han har gået i forskole i 3 måneder og har for nylig proklameret at nu kender han altså skolen godt nok til at kunne begynde at lave rigtige skole ting.

Vi har været til det obligatoriske forældre møde og blev stolte over at Mejeriforeningen har udgivet og finansieret bogen "Mit barn skal i skole" som vi fik udleveret med rosende ord. Det er vel endnu en historie til "Den nye fortælling" om hvilke måder landbruget bidrager til samfundet på. 

Er startet med at læse i den - bagfra godt nok  - da det er her alle de gode opskrifter til madpakkerne er. Ser lækkert ud!

Det har været godt at få en rolig indføring i skolen, selvom Anton kun har hovedrysten til overs for den ene plastik traktor der findes i SFOén til at lege med. "Den er jo for babyer!Hvorfor har de ingen rigtige små traktorer at lege med"

Den sidste måneds tid har der været travlt på gården. Vi er igang med forårsarbejdet. Det er et mærkeligt forår. Utrolig tørt og utroligt koldt. Det er først de sidste 14 dage det har været varmt nok til at græsset er begyndt at gro.

Vårbyggen og kløvergræsset som vi har sået for 14 dage siden er kommet op. Jeg var ude og kigge på markerne idag. Det er altid spændende at følge planternes udvikling; kommer de jævnt op, er sådybden passende og hvor hurtigt er ukrudtet ift det nyfremspirrede.

Når jeg går tur i markerne ser jeg efter dyrespor for at holde mig ajour med hvilke dyr der færdes  min mark. Idag var der en stor overraskelse. Jeg tror jeg så spor af kronvildt hvilket er helt atypisk her på egnen. Som landmand er det ikke et dyr jeg ønsker på mine marker, men som jæger er det strakts noget andet.

I dag fik vi tvillinger i stalden.

Det var en af de bedre køer der fik tvillinger. Hun er 8 år gammel og det er hendes 6. kælvning. Med en gennemsnitlig ydelse på 11.000 kg mælk, er jeg meget glad for den ko. Desværre er der kun kommet én ko ud af de tidligere kælvninger, idet hun har fået 3 tyre og 2 kvier og den ene kviekalv døde som spæd. Kviekalven som blev til en ko, har på 2 år en gennemsnitlig ydelse på 10.500 kg mælk og den er fortsat stigende.

Tvillingerne er en tyr

og en kvie og det er ikke så godt. Ofte er det sådan at kvien er en tyrekvie eller det som man her på egnen kalder en tvetuller. Det vil sige den har de ydre kønsorganerne, men de indre er ikke udviklet. Sådan en kvie kan vi ikke få drægtig og så kan den ikke blive til en ko, ærgerligt.  Det er dog for tidligt at sige endnu, først når kvien er blevet gammel nok til at blive insemineret kan vi undersøge den og finde ud af om det blev en nitte eller en gevinst.

En tvilling fødsel er hårdt for en ko. Graviditeten har brugt mange resourcer og selv om vi har forkælet koen i den sidste uge op til kælvningen, så frygter jeg at hun kan få kælvningsfeber.  Det er en kalkmangelsygdom, fordi hun nu går fra at være gravid til at producere mælk. Starter hun for hårdt op, kan kroppen ikke mobilisere kalken hurtig  nok og koen får muskelsvigt med lammelser til følge. Derfor følger jeg hende nøje og de første dage efter fødslen sover hun i kælvningsboksen, hvor hun kan lige blødere end inde i sengebåsene. 

Skulle hjælpe Mikael med at passe robotterne i aften. Sidst jeg gjorde det, endte jeg med kolort langt op ad bukserne akkompagneret af et kor af muhene køer.

I aften gik det dog smertefrit og jeg står lidt og betragter hvordan robotarmen tålmodigt søger efter koens patter, trods koen irriteret sparker efter robotarmen.

Det slår mig hvor roligt der er i stalden trods knap 200 køer. Der er strøet pænt og jeg står og nyder lyden af dyrenes gumlen og deres rolige vandren rundt i stalden. Køerne er kælne og jeg omringes af køer, der godt vil snakke og checke hvad min keddeldragt smager af.

Imens har koen i robotten gumlende overgivet sig til at blive malket. Kraftfoder er som slik for køerne og så kan man godt overtales til at lære at blive malket.