Hvis Danmark havde Politikere der kun udtalte sig om det, de vidste noget om så Havde vi et perfekt folkestyre
Har i dag læst Pia Olsen Dyhrs klumme i 24timer. Jeg er godt nok skuffet over, hvordan en politiker kan udtale sig om nogle områder, hvor hun helt klart ikke ved hvad hun taler om.
Det er skræmmende, at hun har så let ved at komme med beskyldninger om, hvordan vores køer har det i staldene eller at de aldrig kommer på græs. At Arla udnytter og misbruger naturen, med det tarvelige formål at aktionærerne kommer tættere på naturen. Nu er vi altså andelshavere - altså landmænd der ejer mejeriet-. og ja vi udnytter naturen, men vi misbruger den ikke. Misbrugte vi naturen, så kunne vi ikke blive ved med at dyrke de samme arealer år efter år
Pia Olsen ved jo ikke hvad der foregår på landet. Helt klart kommer det til udtryk i hendes sidste linie. Her opfordre hun til at købe økologiske mælkeprodukter fra andre producenter end Arlas . Hør nu. Andre økologer producere jo efter samme regler, som Arlas økologer.
Helt ærligt, så har hun så travlt med at rakke ned på Arla. Det skinner igennem at det ikke er reklame kampagnen, men derimod Arla, som mejeri hun er utilfreds med. Reklame kampagnen hedder Tættere på Naturen. Havde hun været smart og klog, så var hun selv gået tættere på naturen inden hun udtalte sig.
Hun er velkommen her hos mig. Jeg tror faktisk, at de fleste Arla leverandører ville åbne deres stalde for hende så kunne hun se, hvordan mælkeproduktion faktisk foregår i dagens danmark.