Indhold

Boyband synger om farming

13 oktober 2011, Inge & Mikael Nørby-Lassen

Hvad synes du?

  • 100%
  • 0%

Se her piger! .Det hotte boy band "The Churned" synger om farming. Har ingen ide om hvem de eller hvor de kommer fra -men de er MEGET pæne at se på ! Både i gummistøvler, ternede skjoter eller i bar overkrop.

 Når jeg kniber øjnene lidt sammmen, så ligner de faktisk min landmand;-)

 Check det.! ....altså boybandet.

Sangen er en rigtig ørehænger og teksten er ikke til at stå for, når man kender lidt til landmænd. 

"Ploughing through the future aboard a shiny tractor" Det er er enhver landmands drøm! Vil ønske for dem at de kan det også selvom fremtiden stadig er usikker for erhvervet.

 

3 Kommentér

Skolestart med mejeriforeningen

15 juni 2011, Inge & Mikael Nørby-Lassen

Hvad synes du?

  • 50%
  • 50%

Nu er det endelig ved at være tid til at Anton skal starte rigitg i skole. Han har gået i forskole i 3 måneder og har for nylig proklameret at nu kender han altså skolen godt nok til at kunne begynde at lave rigtige skole ting.

Vi har været til det obligatoriske forældre møde og blev stolte over at Mejeriforeningen har udgivet og finansieret bogen "Mit barn skal i skole" som vi fik udleveret med rosende ord. Det er vel endnu en historie til "Den nye fortælling" om hvilke måder landbruget bidrager til samfundet på. 

 

Er startet med at læse i den - bagfra godt nok  - da det er her alle de gode opskrifter til madpakkerne er. Ser lækkert ud!

Det har været godt at få en rolig indføring i skolen, selvom Anton kun har hovedrysten til overs for den ene plastik traktor der findes i SFOén til at lege med. "Den er jo for babyer!Hvorfor har de ingen rigtige små traktorer at lege med"

0 Kommentér

Kronvildt på strejf

11 april 2011, Inge & Mikael Nørby-Lassen

Hvad synes du?

  • 43%
  • 57%

Den sidste måneds tid har der været travlt på gården. Vi er igang med forårsarbejdet. Det er et mærkeligt forår. Utrolig tørt og utroligt koldt. Det er først de sidste 14 dage det har været varmt nok til at græsset er begyndt at gro.

Vårbyggen og kløvergræsset som vi har sået for 14 dage siden er kommet op. Jeg var ude og kigge på markerne idag. Det er altid spændende at følge planternes udvikling; kommer de jævnt op, er sådybden passende og hvor hurtigt er ukrudtet ift det nyfremspirrede.

Når jeg går tur i markerne ser jeg efter dyrespor for at holde mig ajour med hvilke dyr der færdes  min mark. Idag var der en stor overraskelse. Jeg tror jeg så spor af kronvildt hvilket er helt atypisk her på egnen. Som landmand er det ikke et dyr jeg ønsker på mine marker, men som jæger er det strakts noget andet.

0 Kommentér

tvilling fødsel

13 marts 2011, Inge & Mikael Nørby-Lassen

Hvad synes du?

  • 56%
  • 44%

I dag fik vi tvillinger i stalden.

Det var en af de bedre køer der fik tvillinger. Hun er 8 år gammel og det er hendes 6. kælvning. Med en gennemsnitlig ydelse på 11.000 kg mælk, er jeg meget glad for den ko. Desværre er der kun kommet én ko ud af de tidligere kælvninger, idet hun har fået 3 tyre og 2 kvier og den ene kviekalv døde som spæd. Kviekalven som blev til en ko, har på 2 år en gennemsnitlig ydelse på 10.500 kg mælk og den er fortsat stigende.

Tvillingerne er en tyr

og en kvie og det er ikke så godt. Ofte er det sådan at kvien er en tyrekvie eller det som man her på egnen kalder en tvetuller. Det vil sige den har de ydre kønsorganerne, men de indre er ikke udviklet. Sådan en kvie kan vi ikke få drægtig og så kan den ikke blive til en ko, ærgerligt.  Det er dog for tidligt at sige endnu, først når kvien er blevet gammel nok til at blive insemineret kan vi undersøge den og finde ud af om det blev en nitte eller en gevinst.

En tvilling fødsel er hårdt for en ko. Graviditeten har brugt mange resourcer og selv om vi har forkælet koen i den sidste uge op til kælvningen, så frygter jeg at hun kan få kælvningsfeber.  Det er en kalkmangelsygdom, fordi hun nu går fra at være gravid til at producere mælk. Starter hun for hårdt op, kan kroppen ikke mobilisere kalken hurtig  nok og koen får muskelsvigt med lammelser til følge. Derfor følger jeg hende nøje og de første dage efter fødslen sover hun i kælvningsboksen, hvor hun kan lige blødere end inde i sengebåsene. 

0 Kommentér

Aften i stalden

1 marts 2011, Inge & Mikael Nørby-Lassen

Hvad synes du?

  • 43%
  • 57%

Skulle hjælpe Mikael med at passe robotterne i aften. Sidst jeg gjorde det, endte jeg med kolort langt op ad bukserne akkompagneret af et kor af muhene køer.

I aften gik det dog smertefrit og jeg står lidt og betragter hvordan robotarmen tålmodigt søger efter koens patter, trods koen irriteret sparker efter robotarmen.

Det slår mig hvor roligt der er i stalden trods knap 200 køer. Der er strøet pænt og jeg står og nyder lyden af dyrenes gumlen og deres rolige vandren rundt i stalden. Køerne er kælne og jeg omringes af køer, der godt vil snakke og checke hvad min keddeldragt smager af.

Imens har koen i robotten gumlende overgivet sig til at blive malket. Kraftfoder er som slik for køerne og så kan man godt overtales til at lære at blive malket.

0 Kommentér

Fremtiden er ikke så sort som den har været

5 februar 2011, Inge & Mikael Nørby-Lassen

Hvad synes du?

  • 50%
  • 50%

Man kan ikke andet end blive i godt humør når man ser de nye reklamer for Landbrug og fødevarer. Som landmand får jeg selv en oplevelse af: hold da op, der er  fremtid i at være landmand. 

Selvom der i øjebliket er emner nok der frustrerer os landmænd, såsom Grøn vækst og naturplaner, så vælger Landbrug og fødevarer med den nye fortælling at se fremad og se mulighederne i landbruget. Se hvad vi som erhverv kan tilbyde Danmark og danskerne og vigtigst af alt; vi brokker os ikke.  Det er rigtigt set og er helt enig med denne tlgang.

Jeg bliver helt stolt ved tanken om at jeg kan være med til at gøre fremtiden lysere.

Vi kan desværre ikke svare på alle jeres gode kommentarer i næste uge, da vi holder ferie. Men i uge 7 er vi tilbage igen. Så er vi spændte på at se hvilke reaktioner der er på kampagnen. Thums up herfra:-)

3 Kommentér

Lovsjusk

3 februar 2011, Inge & Mikael Nørby-Lassen

Hvad synes du?

  • 0%
  • 0%

Knap var vi kommet over julen før de første rygter om en Ny bekendtgørelse til lov om randzoner lød.

Hvor vi før havde troet at der kun skulle være 10 meter dyrkningsfrie bræmmer langs højt målsatte vandløb, gik forslaget nu på alle vandløb. Hvad er så definationen på et vandløb? jo det var nok, at det var en grøft!

Det kan have uoverskuelige følger for os der dyrker marsken, hvor nogle marker er 1 km lange, men så måske kun er 30 meter brede, med grøfter langs alle kanter. Det vil i værste fald levne 10 meter  af jorden til dyrkning. Mange af de grøfter der er i marsken er gamle skelgrøfter, som blot er gravet for at vise skellet mellem to marker, og der er knap vand i dem.Spørger vi så ministeriet efter kortmateriale og konsekvensberegninger, så får vi af vide, at det er ikke udarbejdet endnu.Det kan vi simpelthen ikke acceptere.

Sådan noget gør os landmænd rigtig sure. Og når man som jeg, sidder i bestyrelsen for landboforeningten, giver det en hel masse ekstra arbejde. Fordi politikerne, skal ud og se hvad sådan et lovforslag kan have af virkning, for den enkelte landmand.

Idag havde vi så arrangeret et møde med Ulla Tørnæs. Vi var 4 landmænd fra landboforeningen der fortalte om problematikken. Og jeg tror  Ulla godt kan se det urimelige i, at alle grøfter skal pålægges 10 meter bræmmer.

På billederne er vi ude i marsken og ser på to marker hvor der er henholdsvis 8 meter og 10 meter tilbage at dyrke hvis der skal væe 10 meter bræmmer langs alle grøfter.

 

Nu håber jeg bare at det nytter noget

0 Kommentér

Natur og landbrug

3 februar 2011, Inge & Mikael Nørby-Lassen

Hvad synes du?

  • 0%
  • 0%

Der er oprør i landbruget. Der har snart været debat møder i alle egne af landet og vi skal have et på tordag i Darum. Emnerne er Grøn vækst, det ny vandramme direktiv og de generelle ramme vilkår for landbruget.

Lokale bønder får politikerne til at stille op til debat og det virker som om der er en ny imødekommenhed fra deres side overfor landbrugets synspunkter. Vi havde i hvert fald et godt møde med Ulla Tørnæs da hun ved selvsyn var på besøg i marsken for at se konsekvenserne af 10 m bræmmer ved alle grøfter i marsken.

 Blandt befolkningen må vi dog kigge langt efter støtte, da 81 % synes natur er vigtigere end landbrug ifølge en Gallup undersøgelse foranlediget af Danmarks naturfrednings forening. Finder de det ligegldigt at landbruget står for knap 20 % af værdien af den samlede eksport og beskæftiger 150.000 mennesker? Måske var det ikke med i spørgsmålet?

0 Kommentér

Dyrevelfærd

3 februar 2011, Inge & Mikael Nørby-Lassen

Hvad synes du?

  • 0%
  • 0%

"Jeg hader at køre forbi gårde, hvor kalvene står i disse båse (små kolde plastik bokse) dag og nat. Hvordan kan I holde ud at være landmænd?"

Det var en af sætningerne i en kommentar fra Tove, vi fik igår til et vores tidligere indlæg omhandlende kviekalve og konsulentbesøg.

Det tog lige pusten fra en. Når vi går i vores hverdag her på gården med dyrene som vi synes vi passer godt, glemmer vi nogen gange at der er nogen der har dette syn på landmænd. Vi synes vi bliver tillagt motiver vi ikke har. Vi er interesserede i at vores dyr trives, både ud fra et etisk og et økonomisk synspunkt. Vi arbejder faktisk med dyrene fordi vi kan lide det.  

Heldigvis stiller Tove spørgsmål til os, hvilket er udgangspunkt for dialog og det er jo positivt. Det pudsige er nemlig at det faktisk ér dyrevelfærd at lade kalvene gå i bokse udenfor både dag og nat. Undersøgelser har vist at på denne måde trives kalvene bedst og de har det ikke koldt, men tilpas varmt i deres halmhule. Det handler om hvilke briller man ser med. Tove ser en kold boks og tænker kalven ikke har det godt, Vi  ved at boksen er varm og at kalven trives bedst på denne måde.

Håber Tove kigger forbi og læser vores svar.

2 Kommentér

"Hvordan er det at være medejer af Arla? Følg livet på Bækgården." Inge og Mikael, andelshavere i Arla.

Læs mere om Inge & Mikael Nørby-Lassen
RSS Feed :

Seneste indlæg