Skulle hjælpe Mikael med at passe robotterne i aften. Sidst jeg gjorde det, endte jeg med kolort langt op ad bukserne akkompagneret af et kor af muhene køer.
I aften gik det dog smertefrit og jeg står lidt og betragter hvordan robotarmen tålmodigt søger efter koens patter, trods koen irriteret sparker efter robotarmen.
Det slår mig hvor roligt der er i stalden trods knap 200 køer. Der er strøet pænt og jeg står og nyder lyden af dyrenes gumlen og deres rolige vandren rundt i stalden. Køerne er kælne og jeg omringes af køer, der godt vil snakke og checke hvad min keddeldragt smager af.
Imens har koen i robotten gumlende overgivet sig til at blive malket. Kraftfoder er som slik for køerne og så kan man godt overtales til at lære at blive malket.