Indhold

 

Jeg hedder Karen-Marie Manzanti Borgbjerg. Jeg er 26 år, fra Århus, og blev i januar færdig som professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Human Ernæring. Jeg er barselvikar for Helle, i Arlaforum, og skal det næste år varetage bloggen for Tanja, da hun, som I kan læse her, også skal på barsel.

 

Det sidste 1 1/2  år har jeg arbejdet som Karolinepilot i Karolines Køkken® og været tilknyttet Brabrand besøgsmejeri. Det har været med til at vække min store interesse for mejeriprodukter og opskrifter samt forbrugerkommunikation. 

 

Jeg vil gerne bruge bloggen til at få feedback fra forbrugere på omkring Arlas produkter. Det skyldes mit generelle fokus på at bringe forbrugerindsigter videre til min kolleger. Jeg har et inderligt ønske om, at kunne skabe så mange succeshistorier som muligt til glæde for både jer forbrugere og Arla og forbrugerne. For mig er en succeshistorie, at Arla bruger ønsker fra forbrugere til at ændre på et produkt eller til at sætte et produkt på markedet, som flest muligt oplever værdi ved i hverdagen, og som de derfor ønsker at købe (og butikkerne tør tro på, at så de skal tage produktet ind).


Jeg elsker at rejse, og er blevet så tilpas miljøpåvirket, at jeg kan sagtens kan få et par timer til at gå med at tjekke sortimentet ud i de lokale supermarkeder. Jeg finder tit inspiration til nye opskrifter i udlandet, hvor jeg ofte oplever misundelse over deres større udvalg af produkter.

 

Jeg ser frem til at blogge om Arlas nye initiativer, forbrugerønsker og andre ting, som jeg falder over i min hverdag. Jeg håber, I er med mig :-)

"For mig er det en succeshistorie, at Arla bruger ønsker fra forbrugere til at ændre på et produkt eller til at sætte et produkt på markedet, som flest muligt oplever værdi ved i hverdagen, og som de derfor ønsker at købe..", Karen-Marie Manzanti Borgbjerg, leder af Arla Forum.

Læs mere om Karen-Marie Mazanti Borgbjerg
RSS Feed :

Arkiv