Indhold

Jordbær i frugtyoghurt

17 november 2010, Karen-Marie Mazanti Borgbjerg

Hvad synes du?

  • 0%
  • 0%

På opfordring af en forbruger på min blog, har jeg valgt at kaste mig ud i et indlæg om jordbær i frugtyoghurt.

I forgårs bragte Ekstra Bladet en artikel af Michael Rastrup Schmidt med titlen "Kinesiske jordbær i Arlas yoghurt". Jeg vil ikke gå nærmere ind i artiklens indhold her. Det har vores kommunikationsdirektør Astrid Gade Nielsen gjort i går på bagsiden af EB. Desværre kan jeg ikke linke til hendes modsvar, da jeg ikke kan finde det på EB. (Måske andre kan?) Men, jeg kan linke til Michael Rastrups egen blog, hvor han også gengiver, hvad Astrid har skrevet.

Der er rigtigt mange CSR-aspekter i forbindelse med fx palmeolie og jordbær i en globaliseret verden. Min kollega, Maja Møllers blog "Omtanker", passer langt bedre til de emner.

Jeg vil til gengæld gerne tale om ansvarlighed i forhold til de enkelte produkter.

Når vi køber jordbær, er det primære for os ikke, hvor bærerne kommer fra. I første omgang ser vi på, om jordbærerne har den smagsprofil, som vi ved der efterspørges i den danske jordbæryoghurt, som gennem mange, mange år har været en af danskernes favoritter. Det er den "trygge" yoghurtvariant, som de fleste af os vender tilbage til, når vi har haft et sidespring hos en af de mere moderne varianter. Den jordbærsort, som giver den rette smagsprofil er sorten Senga Sengana, der primært produceres i Polen. Den har en kraftig jordbærsmag, og det er helt afgørende, fordi vi har valgt ikke at ville tilsætte aromaer i yoghurterne i Danmark for at forstærke smagen.

Når vi har smagen på plads, stiller vi naturligvis en lang række krav til vores leverandør.

Arla køber ca. 2500 tons jordbær til yoghurt. Det gør vi gennem vores danske leverandør Dairy Fruit (ca. 90%) og tyske Zentis (10%). Knap to tredjedele af jordbærene kommer fra Polen og ca. en tredjedel fra Kina. Der købes også en smule fra Marokko. Grunden til at der ikke bruges danske jordbær er, at der ikke længere produceres "industri-jordbær" i Danmark.

Begge leverandører af jordbær har underskrevet vores etiske krav til leverandører til Arla. Dermed sætter vi vores og deres etiske medansvar på dagsordenen, så vi kan holde vores løfte om at tilbyde mælkebaserede fødevarer, som skaber inspiration, tryghed og velvære.

Hvert år foretager vores leverandører kontrolbesøg i både Polen og Kina i forbindelse med høsten for at sikre, at kvaliteten er i orden.

Der bør ikke herske tvivl om, at der ikke er noget i vejen med kvaliteten af de jordbær, som Arla anvender i yoghurten, og det vil også i fremtiden være sikkert at spise en af danskernes absolutte favoritter.

http://www.arlafoods.dk/koncern/code-of-conduct/

Dette indlæg er flyttet over fra min gamle blog, men du er meget velkommen til at kommentere på dette. Hvis du vil læse tidligere kommentarer kan du læse det oprindelige indlæg her.

 

Skriv en kommentar

Alle kommentarer er velkomne og lægges direkte på bloggen. Spam, reklamer og kommentarer, som ikke holdes i god tone, slettes.




  • Indtast nedenstående nummer med tal
    (f.eks. Ethundredetreogfyrre = 143)

"For mig er det en succeshistorie, at Arla bruger ønsker fra forbrugere til at ændre på et produkt eller til at sætte et produkt på markedet, som flest muligt oplever værdi ved i hverdagen, og som de derfor ønsker at købe..", Karen-Marie Manzanti Borgbjerg, leder af Arla Forum.

Læs mere om Karen-Marie Mazanti Borgbjerg
RSS Feed :

Seneste indlæg