Indhold

Laktosefri piskefløde – endelig lagkage og risalamande til alle!

21 november 2011, Karen-Marie Mazanti Borgbjerg

Hvad synes du?

  • 100%
  • 0%

 Vi i Arla Forum har fået rigtig mange henvendelser. Og samtalerne på nettet er endnu flere – og om muligt mere passionerede end før. Laktoseholdige fødevarer udløser for en stor gruppe forbrugere mange problemer, frustrationer og ærgerlige overraskelser. Og netop derfor fornemmede vi en nærmest kollektiv begejstring derude, da vi lancerede den laktosefri piskefløde. Responsen har været overvældende, og vi har modtaget mange input, som vi nu tager med videre i vores udvikling.

 

Det er nu ved at være to måneder siden, Arla lancerede den laktosefri piskefløde, og jeg her på bloggen udlovede en prøvepakke til de 50 første, der sendte en mail til Arla Forum. Interessen, for den laktosefri piskefløde, har som sagt, været stor, og kommentarene på bloggen mange.

 

Vi har også fulgt med i, hvordan dialogen om laktosefri produkter har kørt derude i web-universet. Blandt andet kunne vi se, at det mest anvendte og søgte ord sammen med vores eget navn, i september, var ”laktosefri”. Det kan man da kalde efterspørgsel! Og I har taget fløden i brug med stor iver, og det vækker begejstring hos os, når I  fortæller, hvordan fløden har reddet en fødselsdag eller ganske enkelt bare har gjort hverdagen nemmere.   

 

Flere har skrevet ind med opskrifter, erfaringer og anvendelsesmuligheder og fløden er blandt andet blevet brugt til varm kakao med flødeskum, is, råcreme, flødesovs, lagkage, Sarah Bernhardt kager, gammeldags æblekage, flødekartofler, Irish coffee, lakridslagkage, flødeskum med lakridssmag, pølsehorn, risalamande og porretærte.

 

Flere har også meldt tilbage, at fløden smager som en helt almindelig piskefløde, nogle mener endog, den er bedre. Dog er der flere, der har berettet, at fløden tager lidt længere tid at piske end normalt. Lena fra Vejle skriver bl.a. ”Jeg har oplevet et par gange, at fløden er svær at piske til flødeskum”. Pia fra Esbjerg skriver: ”Alle forsøg er endt med et super godt resultat, hvor smagen har været i top og nøjagtig som den smag, vi kender fra den almindelig fløde”.

 

Jeg ved, at der har været problemer med at finde fløden på hylderne ude i butikkerne. Derfor har vi valgt at ligge en forhandlerliste ind på Arla.dk, så I kan tjekke hvor, i jeres nærområde, I kan finde fløden.   

 

Vi er glade for alle input, så bliv endelig ved med at dele jeres historier, erfaringer og opskrifter her på bloggen. Jeg vil samle de bedste opskrifter i et blogindlæg, og så trække lod blandt opskrifterne. Jeg stiller naturligvis en lille julebelønning på højkant!

19 Kommentér

"For mig er det en succeshistorie, at Arla bruger ønsker fra forbrugere til at ændre på et produkt eller til at sætte et produkt på markedet, som flest muligt oplever værdi ved i hverdagen, og som de derfor ønsker at købe..", Karen-Marie Manzanti Borgbjerg, leder af Arla Forum.

Læs mere om Karen-Marie Mazanti Borgbjerg
RSS Feed :