Så kom dagen endelig, hvor den nye laktosefri piskefløde rammer butikkerne. Som jeg tidligere har skrevet, er det i første omgang Føtex, Bilka og udvalgte SuperBest butikker, der vil have piskefløden på hylderne, men i uge 39 vil den laktosefri piskefløde også være at finde i udvalgte Kvickly og Irma butikker.
Jeg er spændt på, hvad I synes om den nye piskefløde, og vil gerne både høre om erfaringer, tips og gode ideer i takt med, at I kommer i gang med at bruge fløden. Mange af jer har været meget flittige her på bloggen og har dermed ydet et stort bidrag til, at vi har kunnet lancere den laktosefrie fløde. Vi kan desværre ikke takke jer alle med en lille hilsen, men hvis du er blandt de første 50, der sender en mail direkte til arlaforum@arlafoods.com med teksten: Laktosefri piskefløde, vil vi gerne sende en gratis prøvepakke med den laktosefri piskefløde til dig. Glæder mig meget til at høre, hvad I synes og til at dele ud af jeres erfaringer her på bloggen!