Super skønt, vi er i Arla blevet kåret som vinder af den bedste stand, i en gruppe af 4 haller. Det bliver man da lidt høj af sådan at blive hædert. Det er altid dejligt, når andre også synes det man repræsenterer er godt og prisværdig.

For den hurtige er der mulighed for at se standen endnu, da det er sidste dag imorgen fredag, messen er åben.

Torben

Tirsdag gik den store landbrugsmesse Agromek i luften. Arla har de sidste mange år været med på messen. Jeg har været repræsentant for økologerne på standen de sidste 4 år. Det er godt og berigende at høre, hvad andre forbruger og andelshaver har af mening om vores selskab. Vi på standen får nogle gode diskussioner, og samtidig har vi i år mulighed for at servere lidt mundgodt. I år har Arla fået Danmarks bedste barista, Søren Stiller Markussen, til at servere kaffe med mælk til de besøgende. Nu er det ikke bare mælk han bruger, men en nyudviklet mælk kaldt Latte Art. Det er en mælk, som er designet til brug i Cáfe Latte, Cappuicino osv. Det er super godt at have Søren på standen som trækplaster.

Jeg synes det er en god stand der i år er opstillet/sammensat, som vi godt kan være bekendt.

Dagen igår var en lære- og oplevelsesrig én af slagsen. Den startede med et møde i Silkeborg, hvor jeg og en kollega hørte en analytikker give sit budt på hvor økonomien er på vej hen. Er der kommet gang i væksten eller går det hele i stå igen ? Ved mødet var der også inviteret en erhvervspysokolog, der kunne berette om hvordan forskellige typer mennesker agerer i det økonomiske markede.

Herefter gik turen til Herning, hvor maskinproducenten JF-STOLL havde lavet et arrangement hvor de havde inviteret 500 landmænd til foredrag, håndbold og lidt godt til ganen.

De 2 foredragsholdere var B.S. Christansen og Ulrik Vilbek. De fortalte om vigtigheden i at være i balance med sig selv. Er man ikke dette kan man ikke give sig fuldt ud til fordel for sine omgivelser. De fortalte også vigtigheden af at have forskellige typer på holdet, sport som arbejdsplads, Vigtig er det også at vide hvem er hvem så man kan bygge teamet omkring det forskellige typer.

Da håndbold kom på programmet kom der et TV-hold til vores bord som gerne ville følge nogle landmænd til håndboldkamp. Min kollega og hans medhjælper fik mikrofoner på og blev fulgt før og under kampen.

Vi oplevede en forryende kamp i en total udsolgt multiarena i Herning, hvor stemningen var på kogepunktet. Vi havde fået pladser på første række og fik atmosfæren fra banen helt ind under huden. Som de fleste ved endte det med sikker sejer til Danmark. Jeg fik en hæs stemme og 2 røde og hævede hænder efter masse af klap til pigerne.

Da jeg efter en lang dag trådte ind af døren kørte et indslag om 500 landmænd til håndbold over skærmen.

Summa sumarum efter dagen. Om det handler om økonomi, håndbold eller landbrug har man det rigtige hold er man stærk. 

I går var jeg inviteret til møde om økologiens fremtidige fokus områder. Her var landmænd og konsulenter fra hele landet samlet for at give vores indspark.

Det som blev fremhævet var især oprettelse af økologiske biogas anlæg, da vi står overfor udfordringen om at udfase vores brug af konventionel gylle. Der var også fokus på at få undersøgt og fremavlet planter der kan giver os vores egne protein, så vi ikke skal importere dem.

Et af mine konkrete forslag var udfasning af antibiotika. Jeg tror på, at vi skal gøre noget ekstra for at forbrugerne stadig vil vælge økologi. Endvidere er der hele sundheds debatten om multiresistente bakterier der evt. kan overføres fra maden man indtager.

Samme aften ser jeg i fjernsynet "Operation X " med programmet "De syge svin". En udsendelse der bl.a. satte fokus på medicin forbruget i dansk svineproduktion. Det gav mig vished for at udfasning eller i det mindste en reduktion af medicin forbruget bør være et fokus område.

Hvad er din holdning? Er mit fokus det rette sted eller har du andre forslag? Hvad vil du gerne med økologiens fremtid ?

Så skete det igen mælkeprisen fik en prisstigning. Det er svært at få bedre emne at starte vores nydesignede blog på.

Det er noget der giver glæde i det lille hjem, når jeg kan berette om at mælken er steget med 10 øre. Dette er den  5. prisstigning i år, så alt i alt er mælken steget med 47,5 øre, herligt.

Så skulle man næsten tro vi mælkeproducenter "spinder guld", men sådan er det ikke helt endnu. De 47,5 øre skal lægges til prisen i 2009, som var et katastrofe år med historiske lave mælkepriser.

Jeg er dog yderst tilfreds med at Arla har hævet prisen med de 47,5 øre. Havde det været gældende hele året, ville det have givet mig en ekstra indtjening på 550.000,- kr, men da de er kommet fordelt hen over året, vil jeg skyde på at effekten cirka er det halv.

Det der nu er rigtig spændende er om prisen kan holdes på niveuet ind i 2011.

Med denne gældelige meddelse vil jeg byde velkommen til min nydesignede blog.

Torben 

Majshøsten startede i sidste uge, hvor vi tog det, vi kalder helsædsmajs. Helsædsmajs er, hvor vi tager hele majsplanten - stængel, kolber og blade - og snitter den i ca 2 cm stykker. Majsen bliver så lagt ind på lager, hvor den pakkes lufttæt ind, så der kan ske en gæringsproces. Når processen er overstået, kaldes det majsensilage, som kan vi bruge som foder til køerne.

Vi har stadig 5 hektar majs til at stå på marken. De majsplanter vi vil lave kolbemajs af. Kolbemajs laver vi ved, at den selvkørende finsnitter plukker kolberne af og snitter dem, og altså ikke alt det andet på planten. Kolbemajsen lægges på lager som helsædsmajsen, dækkes til, så der sker en gæring. Men det bliver et mere koncentreret foder, når vi kun bruger kolberne.

Kolbemajs skal typisk tages 3 uger efter helsædsmajsen, fordi majskernene på kolben skal være mere modnet. Nu er det bare problemet, at vi har haft frost, så planten er ved at gå ud. Det kan man se ved, at planten bliver helt vissen, og kolberne begynder at hænge ned af. Vi skal passe på, at kolberne ikke falder af, og at planten ikke vælter i blæsevejr. Så optimal set skal vi snitte resten i næste uge, MEEEEEN med alt det vand, som er kommet, er jeg bange for, vi ikke kan køre på hele marken. Så i disse dage bliver vejrudsigten studeret igen og igen, men det ser ikke lovende ud. Jeg håber det bedste, for det være surt ikke at få dem snittet.

I morgen og på torsdag skal jeg til repræsentantskabsmøde i Nyborg. Her samles de 140 mælkeproducenter, der er valgt fra Sverige og Danmark, og vi skal drøfte og evt. vedtage en historisk beslutning. En beslutning om, hvordan vi skal finde penge til vores ambitiøse strategi, der skal bringe Arla op blandt de helt store mejeriudbyder i verden. For at være blandt de bedste i verden, er det ledelsens og bestyrelsens oplæg, at vores omsætning skal stige fra 50 mia om året til 75 mia. Ja du læste rigtig - en stigning på 25 mia. kr!!

En satsning i den størrelse kræver kapital/penge, og det er det, der bliver emnet de næste par dage. Der er lagt op til, at vi mælkeproducenter skal lade ca 11 øre/kg/år blive i Arla for at finansiere væksten. Hertil skal der skaffes/lånes endnu flere udefra. 11 øre or. kg mælk lyder ikke af meget, men på min gård svarer det 132.000,- kr om året (1.2 mio kg mælk * 0,11 øre). Strategiplanen løber fra 2010 til 2015, altså over en 6 årig periode, så hvis jeg i de år har samme mælkeproduktion som nu, skal jeg investere 800.000,- kr i Arla.

Hvorfor så gøre dette? Ledelsen er overbevist om, at det er det der skal til, for at vi kan få en høj mælkepris. Den mælkepris som er så vigtig for mig og min forsatte eksistens på Klink. 75% af alle mine indtægter kommer fra den mælk, jeg sælger, og er dermed den allervigtigste indtægtskilde for mig.

Er jeg så klar til at slippe de 800.000,- kr. og sige ja til bestyrelsens forslag? Jeg synes, det er en meget ambitiøs strategi og den rigtige. Men jeg er ikke helt enig i, at væksten skal foregå så hurtig. Jeg vil argumentere for, at vi sætter ørebeløbet/kg mælk lidt ned. Vi mælkeproducenter har i 2009 været igennem et meget svært økonomisk år, så der er også et stort behov for at beholde så mange penge som muligt hjemme på gårdene.
.
Jeg ser frem til den diskussion, vi skal have og håber, vi finder et kompromis, som alle kan være tilfredse med. Et er sikkert - jeg har behov for et stærkt og solidt Arla, der kan aftage min mælk. Og det er lige så sikkert, at Arla har brug for stærke og solide mælkeproducenter, der kan levere kvalitetsmælk til mejerierne. For hvad er et mejeri uden mælk og en mælkeproducent uden et mejeri?

Så kom høsten endelig i hus. Det har været en lang og sej proces i år på grund af den regnfulde august. Vi sluttede høsten med at høste lupiner. Det er første gang jeg har lupiner i "renbestand", altså at lupinerne ikke er sået sammen med andet. Jeg har for år tilbage haft dem sammen med vårtriticale, en ganske alm. kornart.

Vi har valgt lupiner, fordi de indeholder meget protein. Proteinet har vi brug for, når vi fodrer køerne, og for vi økologer er indkøb af protein dyrt. Men jeg må erkende, at det ikke har været nogen succes historie med lupinerne, for de har givet for dårligt. Vi fik ca. et udbytte på 2 tons/ha, hvor jeg havde håbet på 2,5 tons. I andre kornafgrøder kan vi have mellem 4 og 4,5 tons/ha. Samtidig hører det med til samlede regnskab, at det koster fire gange så meget at så marken til sammenlignet med kornmarker, og det tæller naturligvis også i den forkerte retning.

Det, som nu skal ske med lupinerne, er at de skal på foderstoffet og "toastes". Dette er en varmebehandling, hvor de opvarmes til 110 grader. Så bliver proteinet lettere for køerne at optage. Køerne kan simpelhen bedre udnytte proteinet fra en toastet lupin.

Om der skal være lupiner på Klink næste år vil vinteren viser, når vi har prøvet at fodre med dem.