Kære læser

Året 2011 er gået ind i de sidste timer, lige godt 13 timer er der tilbage nu. Et året der på gården Klink er gået uden de helt store forandringer. De 2  vigtigste ting der er sket er at vi har købt 50 ha jord af naboen i nov. måned og at jeg selv har rundet de 40 år i dec.

Jordkøbet vil vi først rigtig få at mærke i 2012, da vi nu skal dyrke 50 ha mere og servicere en endnu større gæld, godt at renten er lav. Jorden ligger fantastisk godt lige ved siden af gårdens eget jord. Dette har stor betydning som økolog, hvor afgræsning er et centralt kendetegn for vores måde at have dyr på.

Om jeg selv mærker at være blevet 40 år må vi se i 2012. Den første dag bliver måske lidt hård, da jeg selv skal passe køerne. Søvn er det jo ikke sikkert der bliver for meget af i nat.

Jeg vil gerne ønske alle jer der kigger med et godt nytår.

Torben 

I DR2 programet, Fedt, Fup og Flæskesteg, skulle medværten Kurt se på økologi, og om det efter hans mening var bedre. Hans syn på økologi var ikke prængende, inden de tog  på deres økologiturné rundt i Danmark. Som udsendelsen skrider frem synes han bedre og bedre om økologien, trods økologiens bagsider. Se selv her .

Torben

Kære læser er du én af de forbruger, der som artiklen her påstår, glemmer at gøre, hvad du siger. Nej vel det er nok naboen, der udtaler et og gør noget andet.

Jeg synes bare man skal være ærlig og sige det man gør. For mig er der ikke noget forkert i at vælge økologien fra. Jeg vil bare opfordre til at man i det mindste køber dansk. Det vil set fra min stole betyde, at man er sikker på at få et produkt med hjem, med høj fødevaresikkerhed. Og er man villig til at give en fornuftig pris, får man med stor sikkerhed en kvalitetsvare.

Skulle du nu sidde og tænke, ups jeg er vist komme til at sige at jeg køber økologisk og så ikke gjort det. Da vil jeg gerne opfordre dig til at gøre forsøget, og putte økologien i indkøbskurven. Jeg har ikke hørt nogen fortryde dette endnu.

Torben  

Sent i aftes kom jeg retur fra repræsentantskabsmødet i Tyskland. Vi havde 2 gode dage med masse diskussioner og heraf beslutninger. Vi vedtog ændring af vores regnskabsprincipper, så vi nu overgår til et international system.

Vi havde også en diskussion om vi ønskede at fusionere med Milko ,som er vores kollegaer i det nordlige sverige. Afstemningen viste et klart flertal for at forsøge at fusionere de 2 selskaber.

Som afslutning på 2 gode dage, besøgte vi et af de mejerier, der indgik i fusionen med det tyske Hansa Milch. Det var et super moderne, flot og effektiv mejeri, vi har i det nordlige Tyskland. Et mejeri de tyske fremviser med stor stolthed viste frem, hvilket de også havde god grund til at være. 

Torben 

Jeg skal netop til at pakke tasken for at være klar til imorgen, hvor jeg sammen med resten af repræsentantskabet rejser til tyskland. Vi skal ned og holde møde, for derefter at se et af de mejerier der hørte til Hansa. Hansa er det mejeri vi fusionerede med i foråret. Jeg glæder mig meget til at se det, da det skal være et supermoderne mejeri.

Torben

Vi er i gang med at afprøve en ny maskine her gården, nemlig gylleseparatoren, som I kan se på billedet. Et firma stiller maskinen til rådighed i et halvt års tid, og derefter skal vi bestemme os for, om den er værd at investere i. Ideen med maskinen er, at den adskiller gyllen, så der er en fiberfraktion tilbage. Den kan så bruges til at strø hos køerne og ungdyrene, og det betyder, at jeg er fri for at skaffe halmen fra markerne og transportere den ind. Så hvis maskinen virker efter hensigten, vil den være tidsbesparende for mig at have, og en klar sidegevinst er, at gyllen bliver tyndere efter separationen og dermed lettere for mig at håndtere, når den skal køres ud på marken.

Men nu må vi se. Jeg skal se nærmere på strømforbruget og se på, hvor meget fiber, jeg egentlig får ud af det, inden jeg tager beslutningen om at købe gylleseparatoren. Det er naturligvis også relevant at se på, om dyrene rent faktisk vil ligge på det, men efter fjorten dages forsøg ser det ud til, at de er glade for det. Det ypperste for en ko er faktisk at ligge på sand, men håbet er, at det her viser sig at være lige så godt. Det bliver spændende at finde ud af.

Torben

Den våde høst har gjort, at jeg er nødt til at få næsten alt kornet igennem en tørringsvogn. Det giver ekstra arbejde og tager tid. Tørringsvognen, som I kan se på billedet, er en ganske almindelig landbrugsvogn med en ekstra hullet bund, hvor der kan blæses luft op til kornet og tørre det igennem. Hvis luftfugtigheden er lav, kan kornet faktisk tørre af sig selv, men der har ikke været tid til at løbe an på, at der var nok dage med lav luftfugtighed, så jeg har stort set haft det hele igennem tørringsvognen. Det sidste læs er netop klaret, så nu er jeg endelig færdig. En masse ekstra arbejde og kræfter er brugt, som kunne være brugt på noget andet, hvis bare jeg kunne have fået mig en tør høst, men det er vilkårene ved at være landmand. Nogle gange er vejrguderne bare ikke med os.

Torben

Torsdag skal der sættes et meget vigtig kryds, hvis man lytter til politikerne på Borgen. Et kryds hvor man skal vælge om det er rød eller blå blok ,man tror på der bedst kan styre os igennen de næste 4 år.

For første gang en jeg i tvivl om hvilket parti ,der skal have mit kryds. Blokken der får den er jeg ikke i tvivl om det skal være blå, dog kan man som økolog næsten fristes til rød blok, grundet deres syn på økologien fremtid.

Svært at sætte krydset fordi, de alle synes at afgifter og byrder er af det dårlige, bureaukratiet skal minskes og væksten skal sparkes igang med et fingerknips.

Ser man så tilbage, ja så har de alle lagt stemmer til afgifter, byrder og øget bureaukrati når man ser det med landmandsøjne. Øget vækst, her tror jeg de kan hoppe og danse lige så meget de vil. Vi lever i et globalt samfund, som er så afhængig af verdensvæksten. Det vi gør for væksten vil kun bidrage minimal til denne proces, men det er dog uhyr vigtigt vi gør vores til at dreje væksten i den rigtige retning, selvom det vil vare længe inden vi igen er på rette spor.

Mit budskab skal blot være BRUG DIN STEMME. 

Torben

Omkring første uge i oktober skal majsene høstes. Majsene bruges i foderet til køerne sammen med græsensilage. For mig som økologisk landmand har det været noget af en udfordring med alt det ukrudt, der er spiret frem ved majsene i år. Det er på grund af alt det vand, vi har fået. Udfordringen er selvfølgelig, at jeg ikke må sprøjte med ukrudtsmidler, så jeg – og køerne – må leve med ukrudtet. Men hvem ved, det kan jo være, at det lige netop er det, der giver smagen et ekstra pift! Det er i hvert fald ikke skadeligt for køerne at spise, og det er jo det vigtigste.

Når man tænker på de danske sommerfestivaler, kan man ikke undgå at tænke på den smat af mudder, der opstår, når vejrguderne har været slemme. Her på gården er køernes festival i gang, for mudder opstår jo som bekendt, når mange mennesker - eller dyr - tramper rundt det samme sted, hvor det har regnet. Når køerne skal ind og ud fra marken, opstår der områder med smat, og det giver ekstra arbejde inden malkning, fordi køerne er enormt beskidte. Det tager derfor længere tid at gøre dem rene end normalt.

Udover at det giver ekstra arbejde til mig, er det heller ikke så godt for dyrenes klove. Der kan opstå problemer, fordi klovene bliver våde og bløde og mere sårbare, hvis for eksempel koen træder på en sten. Det kan i værste tilfælde ødelægge kloven, og dyrlægen må tilkaldes. Som I kan se på billedet herover, prøver jeg at lave nogle gode drivveje, når dyrene skal ud og ind. Man kan bruge flis, som de gør på festivalerne, men jeg har valgt at bruge nogle kraftige gummiplader, som her danner en rute fra stald til mark.

Os landmænd havde godt nok drømt om at få en let høst i år, for de sidste to år har været lidt trælse. Derfor syntes vi nok, at vi havde fortjent en nem omgang nu. Men det ser desværre ikke ud til, at det bliver helt så problemfrit, som vi havde håbet. Mange landmænd plages af masser af vand på markerne – især Vestsjælland og Lolland er hårdt ramt. Mine marker har heldigvis ikke været nær så udsatte for regnen, men jeg går nu alligevel ud fra, at jeg skal have tørret en del af høsten. Kornet tørres ved at ligge i en maskine, hvor varm luft blæses ind til det. På den måde kan det stadig bruges – så længe der max. er 15% vand i det, er det ok. Som vejrudsigten ser ud nu, forventer jeg, at vi skal have meget tørret, men det kan jo være, at der pludselig kommer et højtryk om en fem dages tid. Det ville jo være dejligt, for tørringen giver jo unægtelig ekstra arbejde.

Hvordan kan man se på en ko, at den er ved at komme i brunst? Jo, det kan man, når den får et højere aktivitetsniveau end sædvanligt. Det vil sige, den bevæger sig mere. Før i tiden måtte jeg selv holde øje med det for at se, hvornår det var tid til at ringe efter inseminøren, men i dag har jeg ved hjælp af en investering på små 100.000 kroner fået nye muligheder.

Som I kan se på billedet, sidder der nu en lille blå boks i koens halsbånd, og den måler koens aktivitetsniveau. Jeg kan så se aktivitetskurver for alle mine køer på computeren og derved nemt opdage, når en ko eller kvie er på vej i brunst. Jeg er rigtig glad for det her, for det er fedt at kunne opdage det, vi kalder en stille brunst. En stille brunst er, når en ko kun er aktiv en time eller to om natten, og det så jeg jo ikke førhen. Men dem skulle jeg altså gerne fange nu. Så jeg tror bestemt, at det er en investering, der vil kunne betale sig på længere sigt.

Hos økologiske landmænd må kalvene stå inde i stalden, til de er fire måneder gamle. Derefter skal de ud på græs. Der er imidlertid mange udfordringer, når kalvene skal på græs, og en af de største er at kontrollere, at hver enkelt kalv får nok at spise. Derfor kører jeg hver dag en vogn ud til dem med lidt ekstra mad, som indeholder hø, korn, mineraler og græsensilage. På den måde kan jeg hjælpe til med, at de får alle de vigtige ting at spise, som sikrer deres vækst. En undervægtig kalv er hverken godt for kalven eller landmanden.

En anden udfordring er, at kalvene helst skal lukkes ud på en mark, hvor der ikke har gået ældre dyr for at undgå smitte. Hvis der har gået dyr, der har været syge med det ene eller det andet, kan smitten være overført til jorden via deres kokasser, og når kalvene så spiser græsset senere kan de blive syge. Så udfordringen består i at finde nye græsarealer hver gang jeg har kalve, der skal på græs. Det kan være svært, men det jeg ved, at det er vigtigt, da jeg lige nu har et par kvier, der er blevet lidt småsyge på grund af dette. De går og hoster lidt, og jeg skal have en dyrlæge ud for at vurdere, om det er noget, de skal have behandlet. Det er heldigvis ikke alvorligt, så raske skal de nok blive.

Som økologisk landmand må man ikke bruge sprøjtemidler til at fjerne sit ukrudt. Og hvad gør man så, når der vokser en hel del rundt om ens marker? Ja, man må ty til andre metoder. Jeg får besøg af en fra den lokale maskinstation en gang om året, som kommer ud med en rabatklipper og kører rundt i 5-6 timer og får det skåret ned. Jeg skal bare ikke få det gjort for tidligt på sommeren, for så kan ukrudtet nå at spire og komme igen.

Grunden til, at det er vigtigt at få ukrudt fjernet er, at hvis ukrudtfrø spreder sig ind på markerne får det konsekvenser for det som gror på markerne. Og i mit tilfælde er det jo foder til mine køer. Det vil altså få konsekvenser for foderets kvalitet. Så derfor er det med at få bugt med sådan noget, som I kan se på billedet herunder. Det vokser lige ved siden af marken med hestebønner, som netop skal bruges i foderet.

Det er rigtigt godt, hvis det regner senere samme dag, som jeg får fjernet ukrudt. For hvis der kommer vand ned i hullet på den afhuggede stængel, kan det sætte en forrådnelse i gang, så planten dør. Det regnede, da jeg fik det gjort i år, så jeg krydser fingre for, at mange af planterne er færdige.

For første gang har jeg nu forsøgt mig med at så hestebønner. Som I kan se på billedet minder de lidt om ærter, og de er rige på protein. Derfor håber jeg, at de vil være gode i foderet til mine ungdyr. Det finder jeg ud af ved at sende en prøve af foderet ind til et laboratorium, hvor de kan se, om kombinationen af de forskellige dele i foderet er gode sammen. At bruge hestebønner i foderet er meget mere udbredt i Sverige end det er i Danmark – derfor er jeg naturligvis spændt på, om det er noget, jeg skal fortsætte med, eller denne gang bliver en enlig svale.

Der er en debat i gang om landmænds vanding af marker. Myndighederne mener, at vi bruger for meget af grundvandet, men sandheden er, at vi ikke borer i samme lag. Jeg har en tilladelse til at bruge 72.000 kubikmeter vand om året, og jeg vil da allerhelst undgå at vande mine marker, for det er jo dyrt for mig og kræver ekstra arbejde, men når regnen udebliver, er det altså et nødvendigt onde, for at det hele ikke tørrer ud. Så lige for tiden vander jeg en gang i mellem. Men jeg vil da godt indrømme, at selvom det er dyrt og tidskrævende at vande, gør jeg det hellere end gerne, hvis alternativet er et skybrud, som de fik for lidt over en uge siden på Sjælland. Så meget vand kan hurtigt blive for meget for en mark, og meget arbejde kan være spildt. Jeg håber ikke, at det gik ud over for mange landmænd på Sjælland.

Ensilering af græs betyder, at vi slår græsset med en noget forstørret udgave af en græsslåmaskine, som sættes bag på traktoren. Fem uger efter vi tog det første slæt, har vi nu fået taget andet slæt ensilering. Første og andet slæt skal bruges til vinterens foder. Som I kan se på billederne, er læsset vokset betydeligt, nu hvor vi har taget andet slæt. I alt skal vi ensilere fire gange, og de sidste to slæt skal opbevares et andet sted, da vi ikke vil lægge mere oveni dette. Det sidste slæt gav rigtig godt. Det var bedre end sidst, så jeg er meget tilfreds.

På de fire store dyrskuer rundt omkring i landet har Arla en stand, hvor forbrugerne kan møde os landmænd og få en snak om landbrug, dyrevelfærd eller hvad der ellers ligger dem på sinde. I weekenden hjalp jeg til i Herning, og det var en sand fornøjelse. Der var en masse sjov for børnene, som kunne klappe kalve, prøve at malke og deltage i en quiz, hvor de kunne blive klogere på dyr og natur. Et af spørgsmålene var for eksempel: Hvor hurtigt løber haren?

Børnene var glade og så ud til at have en dejlig dag. Der var gang i den fri mælkebar med Arla Lærkevang®, hvor både de voksne og de små kunne få stillet tørsten. Karoline-pigerne var også på pladsen og lavede mad og uddelte smagsprøver, så de voksne kunne få lidt inspiration med hjem til middagsmaden. Det var en rigtig god dag, og det var ikke så varmt - det var skønt for dyrene, som var veloplagte.

Jeg er gået sammen med en 6-7 andre øko-landmænd og dannet det, vi kalder en staldskole. Det går ud på, at vi samles en gang imellem og taler om de udfordringer, vi har på vores gårde, og det er rigtigt dejligt at have fået den mulighed for at sparre med kolleger. Med til møderne er en kvægbrugsrådgiver, som kan hjælpe os med de problemstillinger, vi ikke selv helt kan få has på.

At være med i det her projekt har allerede givet pote for mig, da jeg havde nogle problemer med goldning for noget tid siden. Selve ordet goldning dækker over, at man som landmand stopper med at malke en ko otte uger før, den skal kælve. Det gør man for, at den kan restituere sig og gøre sig klar til at give mælk til kalven. Men det giver naturligvis et pres på yveret, koen bliver stresset og utilpas og får nemt infektioner i yveret. Efter sparring med kollegerne i Staldskolen har jeg nu lavet om i processen med goldning – nu trapper jeg langsomt ned med at malke koen i stedet for at gøre som før, hvor jeg stoppede fra den ene dag til den anden. Det har hjulpet ekstremt meget, og det er på grund af gode samtaler med andre øko-landmænd, at jeg fik løst dette problem.

Torben

Det tog halvanden dag med godt vejr, men nu er det så på plads. Som I kan se på billedet, er ladegulvet nu så godt som fyldt. Jeg klarede selv skårlægning, sammenrivning og hjalp med sammenkørslen af det slåede græs.

Ensilering af græs betyder, at vi slår græsset med en noget forstørret udgave af en græsslåmaskine, som sættes bag på traktoren. Derefter samler vi det hele og pakker det tæt sammen med plast henover. Så skal det ligge der i minimum tre måneder, og til vinter kan det så bruges som foder til køerne. Det ser heldigvis ud til, at det er en rigtig god kvalitet i år. Det er jeg rigtig glad for, da det betyder færre omkostninger til foder for mig. Og det er jo rart at spare penge, hvor man kan.

Så er det dag før økodagen, hvor 34 økologiske Arlagårde holder fest for køer og friske tilskuer. Det ser ud til forrygende godt forårsvejr, der med  garanti vil få køerne til at danse ekstra meget. På Arla´s hjemmeside kan du se, hvor det er muligt at besøge en forårsstem gård.

Jeg vil gerne opfordre alle, der har muligheden til at tage familien med til denne oplevelse. Her stemningen er høj, og her  kan i møde nogle glade køer og landmænd med dette lille smil som siger "det er sådan en fest der det værd at være økologisk landmand".

Forårshilsner fra

Torben

Sidst jeg skrev forudså jeg en hektisk uge forud. Dette blev det også, men at den hektiske tid skulle forsætte, havde jeg ikke lige forudset.

Af én eller anden grund kommer foråret altid en uge tideligere end man venter, og i år måske 2 uger, da det faktisk gik direkte fra vinter til forårsarbejde. Starten var med varierende temperatur fra -5 grader om natten til plus om dagen.

Vi har kørt det meste af gyllen på græsmarkerne, og er gået igang med at pløje og så markerne med korn. Det er dog ikke alle marker der er klar til at køre på med de store maskiner. Selvom der ikke er kommet meget regn den seneste tid, er der stadig bløde områder i de fleste markerne.

Idag var vi også i marken, men vejret ville ikke som vi og regnen blev så voldsom, at det blev tidligt fyraften.  Vi er dog godt begyndt og langt i forhold til tidlige år.

Torben 

Så sidder jeg her søndag aften, efter en arbejdsweekend, og forsøger at planlægge næste uge. Kalenderen er fyldt ud de første 4 dage. Mandag og tirsdag står der Kvægkongres 2011. Det er her Landbrug & Fødevare, Kvæg beretter om de beslutninger og opgaver de har arbejdet med, og hvilke udfordringer der er fremadrettet. Organisationen er vores talerør op i Landbrug & Fødevare og over for politikkerne.

Kongressen byder også på mange spændende indlæg af konsulenter og landmænd. Det er korte og konkrete indlæg om fodring, økonomi, græsproduktion osv. De være 45 min og herefter er det videre til næste indlæg.

Onsdag og torsdag er det Arlas repræsentantskabsmøder der er på programmet. Her skal regnskabet gennemgås og godkendes. Vi skal også tage stilling til en fusionsaftale med det tyske mejeri Hansa. Jeg håber meget på at de og vi ønsker at fusionere de 2 selskaber. Jeg ser store muligheder for økologien, hvis fusionen godkendes. Hansa har distributation i det nordlige Tyskland og her vil det være super, at få øko-mælken med ud.

En spændende og betydningsfuld uge ligger måske foran mig.

Torben

Tiden flyver afsted, selvom det burde være en stille tid i landbruget. Den forgange tid er blevet brugt på en skiferie med familien en kanon oplevelse i Norges smukke bjerglandskab. Drengene var alle på ski, selv Johannes på tre et halvt fik det lært. Her skulle der dog bruges sikkerheddslinie, da bremseevnerne kunne svigte.

Præget af mit erhverv kunne jeg selvfølgelig ikke undlade at kigge i kølemontrene med mejeriprodukter på  indkøb i en dagligvarebutik. Her må jeg tage hatten af for nordmændenes vilje til at betale for mælken, 1 liter sødmælk 15,- kr. De forstår da hvad et kvalitetsprodukt bør koste.

Frost og sne tog vi med os hjem fra Norge. Jeg var ellers sikker på vi havde haft det sidste at den slags i år, men her tog jeg fejl. Det har dog ikke givet problemer endnu, så vi nyder den tørre luft der giver et dejligt klima i staldene.

Hjem fra Norge tog jeg mig også lige en omgang ondt i halsen med feber og det hele. Det har jeg dog fået ud af kroppen igen og er fit for fight. Dette er også nødvendigt, da vores fodermester pludselig sagde op. En ny er heldigvis fundet men starter først til april, så marts måned står jeg sammen med vores markpige Louise for dyrene.

Torben 

Selv om temperaturen forsat kan vise minus må vi sige at de store problemer vi havde før jul er væk, heldigvis.

Tiden går med at få gjort status over 2010 til færdiggørelse af regnskabet. Vi skal have talt dyrene op, målt vores grovfoderbeholdning op, diesel beholdning, kornbeholdning osv. Det skal med i regnskabet for at se om der er ændringer i forhold til sidste status.

Vi er også i fuld gang med et klargøre maskinerne til den kommende forårssæson, den kan jo pludselig komme selvom jorden er frosset nu, det er før kommet bag på mig at frosten pludselig var væk

Tiden bruges også på at få ryddet lidt op i hjørnerne rundt om på gården. Der findes faktisk utrolig mange hjørner på sådan en gård og gud hvor gemmer man meget "lort". Jeg håber vi når hele vejen rundt, da orden nu er dejlig at have.

Torben

Først skal der lyde "Et godt Nytår" til jer læsere.

Vores familie er kommet godt i gennem julen og ind i det nye år.

Tiden op til jul blev noget mere hektisk en vi havde planlagt, da frosten valgte at sænke sig til meget lave grader efter danske forhold. Det gav nogle udfordringer i stalden, hvor skraberen på spalterne, som holder det rent der hvor køerne går, frøs fast. Gyllen kunne ikke pumpes ud, da røret op i gylletanken var frosset. Værst af alt var at varmen på nabo ejendommen, hvor fodermesteren bor, gik ud i en weekend og rørene frøs. Det tog to dage at få rørene tøet op og varme på huset igen.

I den kolde tid har det dog varmet lidt at høre at Arla har arbejdet hårdt på at lave en fusion med det tyske mejeri Hansa. Det blev præsenteret den 17 december og netop i dag præsenterede man et opkøb af et svensk ostemejeri Boxholm.

Det bliver spændende at følge hvordan disse 2 sager forløber de næste par måneder.