Kære læser
Året 2011 er gået ind i de sidste timer, lige godt 13 timer er der tilbage nu. Et året der på gården Klink er gået uden de helt store forandringer. De 2 vigtigste ting der er sket er at vi har købt 50 ha jord af naboen i nov. måned og at jeg selv har rundet de 40 år i dec.
Jordkøbet vil vi først rigtig få at mærke i 2012, da vi nu skal dyrke 50 ha mere og servicere en endnu større gæld, godt at renten er lav. Jorden ligger fantastisk godt lige ved siden af gårdens eget jord. Dette har stor betydning som økolog, hvor afgræsning er et centralt kendetegn for vores måde at have dyr på.
Om jeg selv mærker at være blevet 40 år må vi se i 2012. Den første dag bliver måske lidt hård, da jeg selv skal passe køerne. Søvn er det jo ikke sikkert der bliver for meget af i nat.
Jeg vil gerne ønske alle jer der kigger med et godt nytår.
Torben