Vi er i gang med at afprøve en ny maskine her gården, nemlig gylleseparatoren, som I kan se på billedet. Et firma stiller maskinen til rådighed i et halvt års tid, og derefter skal vi bestemme os for, om den er værd at investere i. Ideen med maskinen er, at den adskiller gyllen, så der er en fiberfraktion tilbage. Den kan så bruges til at strø hos køerne og ungdyrene, og det betyder, at jeg er fri for at skaffe halmen fra markerne og transportere den ind. Så hvis maskinen virker efter hensigten, vil den være tidsbesparende for mig at have, og en klar sidegevinst er, at gyllen bliver tyndere efter separationen og dermed lettere for mig at håndtere, når den skal køres ud på marken.

Men nu må vi se. Jeg skal se nærmere på strømforbruget og se på, hvor meget fiber, jeg egentlig får ud af det, inden jeg tager beslutningen om at købe gylleseparatoren. Det er naturligvis også relevant at se på, om dyrene rent faktisk vil ligge på det, men efter fjorten dages forsøg ser det ud til, at de er glade for det. Det ypperste for en ko er faktisk at ligge på sand, men håbet er, at det her viser sig at være lige så godt. Det bliver spændende at finde ud af.

Torben

Den våde høst har gjort, at jeg er nødt til at få næsten alt kornet igennem en tørringsvogn. Det giver ekstra arbejde og tager tid. Tørringsvognen, som I kan se på billedet, er en ganske almindelig landbrugsvogn med en ekstra hullet bund, hvor der kan blæses luft op til kornet og tørre det igennem. Hvis luftfugtigheden er lav, kan kornet faktisk tørre af sig selv, men der har ikke været tid til at løbe an på, at der var nok dage med lav luftfugtighed, så jeg har stort set haft det hele igennem tørringsvognen. Det sidste læs er netop klaret, så nu er jeg endelig færdig. En masse ekstra arbejde og kræfter er brugt, som kunne være brugt på noget andet, hvis bare jeg kunne have fået mig en tør høst, men det er vilkårene ved at være landmand. Nogle gange er vejrguderne bare ikke med os.

Torben

Torsdag skal der sættes et meget vigtig kryds, hvis man lytter til politikerne på Borgen. Et kryds hvor man skal vælge om det er rød eller blå blok ,man tror på der bedst kan styre os igennen de næste 4 år.

For første gang en jeg i tvivl om hvilket parti ,der skal have mit kryds. Blokken der får den er jeg ikke i tvivl om det skal være blå, dog kan man som økolog næsten fristes til rød blok, grundet deres syn på økologien fremtid.

Svært at sætte krydset fordi, de alle synes at afgifter og byrder er af det dårlige, bureaukratiet skal minskes og væksten skal sparkes igang med et fingerknips.

Ser man så tilbage, ja så har de alle lagt stemmer til afgifter, byrder og øget bureaukrati når man ser det med landmandsøjne. Øget vækst, her tror jeg de kan hoppe og danse lige så meget de vil. Vi lever i et globalt samfund, som er så afhængig af verdensvæksten. Det vi gør for væksten vil kun bidrage minimal til denne proces, men det er dog uhyr vigtigt vi gør vores til at dreje væksten i den rigtige retning, selvom det vil vare længe inden vi igen er på rette spor.

Mit budskab skal blot være BRUG DIN STEMME. 

Torben

Omkring første uge i oktober skal majsene høstes. Majsene bruges i foderet til køerne sammen med græsensilage. For mig som økologisk landmand har det været noget af en udfordring med alt det ukrudt, der er spiret frem ved majsene i år. Det er på grund af alt det vand, vi har fået. Udfordringen er selvfølgelig, at jeg ikke må sprøjte med ukrudtsmidler, så jeg – og køerne – må leve med ukrudtet. Men hvem ved, det kan jo være, at det lige netop er det, der giver smagen et ekstra pift! Det er i hvert fald ikke skadeligt for køerne at spise, og det er jo det vigtigste.