Vi er i gang med at afprøve en ny maskine her gården, nemlig gylleseparatoren, som I kan se på billedet. Et firma stiller maskinen til rådighed i et halvt års tid, og derefter skal vi bestemme os for, om den er værd at investere i. Ideen med maskinen er, at den adskiller gyllen, så der er en fiberfraktion tilbage. Den kan så bruges til at strø hos køerne og ungdyrene, og det betyder, at jeg er fri for at skaffe halmen fra markerne og transportere den ind. Så hvis maskinen virker efter hensigten, vil den være tidsbesparende for mig at have, og en klar sidegevinst er, at gyllen bliver tyndere efter separationen og dermed lettere for mig at håndtere, når den skal køres ud på marken.

Men nu må vi se. Jeg skal se nærmere på strømforbruget og se på, hvor meget fiber, jeg egentlig får ud af det, inden jeg tager beslutningen om at købe gylleseparatoren. Det er naturligvis også relevant at se på, om dyrene rent faktisk vil ligge på det, men efter fjorten dages forsøg ser det ud til, at de er glade for det. Det ypperste for en ko er faktisk at ligge på sand, men håbet er, at det her viser sig at være lige så godt. Det bliver spændende at finde ud af.

Torben

Den våde høst har gjort, at jeg er nødt til at få næsten alt kornet igennem en tørringsvogn. Det giver ekstra arbejde og tager tid. Tørringsvognen, som I kan se på billedet, er en ganske almindelig landbrugsvogn med en ekstra hullet bund, hvor der kan blæses luft op til kornet og tørre det igennem. Hvis luftfugtigheden er lav, kan kornet faktisk tørre af sig selv, men der har ikke været tid til at løbe an på, at der var nok dage med lav luftfugtighed, så jeg har stort set haft det hele igennem tørringsvognen. Det sidste læs er netop klaret, så nu er jeg endelig færdig. En masse ekstra arbejde og kræfter er brugt, som kunne være brugt på noget andet, hvis bare jeg kunne have fået mig en tør høst, men det er vilkårene ved at være landmand. Nogle gange er vejrguderne bare ikke med os.

Torben

Hvordan kan man se på en ko, at den er ved at komme i brunst? Jo, det kan man, når den får et højere aktivitetsniveau end sædvanligt. Det vil sige, den bevæger sig mere. Før i tiden måtte jeg selv holde øje med det for at se, hvornår det var tid til at ringe efter inseminøren, men i dag har jeg ved hjælp af en investering på små 100.000 kroner fået nye muligheder.

Som I kan se på billedet, sidder der nu en lille blå boks i koens halsbånd, og den måler koens aktivitetsniveau. Jeg kan så se aktivitetskurver for alle mine køer på computeren og derved nemt opdage, når en ko eller kvie er på vej i brunst. Jeg er rigtig glad for det her, for det er fedt at kunne opdage det, vi kalder en stille brunst. En stille brunst er, når en ko kun er aktiv en time eller to om natten, og det så jeg jo ikke førhen. Men dem skulle jeg altså gerne fange nu. Så jeg tror bestemt, at det er en investering, der vil kunne betale sig på længere sigt.

Jeg er gået sammen med en 6-7 andre øko-landmænd og dannet det, vi kalder en staldskole. Det går ud på, at vi samles en gang imellem og taler om de udfordringer, vi har på vores gårde, og det er rigtigt dejligt at have fået den mulighed for at sparre med kolleger. Med til møderne er en kvægbrugsrådgiver, som kan hjælpe os med de problemstillinger, vi ikke selv helt kan få has på.

At være med i det her projekt har allerede givet pote for mig, da jeg havde nogle problemer med goldning for noget tid siden. Selve ordet goldning dækker over, at man som landmand stopper med at malke en ko otte uger før, den skal kælve. Det gør man for, at den kan restituere sig og gøre sig klar til at give mælk til kalven. Men det giver naturligvis et pres på yveret, koen bliver stresset og utilpas og får nemt infektioner i yveret. Efter sparring med kollegerne i Staldskolen har jeg nu lavet om i processen med goldning – nu trapper jeg langsomt ned med at malke koen i stedet for at gøre som før, hvor jeg stoppede fra den ene dag til den anden. Det har hjulpet ekstremt meget, og det er på grund af gode samtaler med andre øko-landmænd, at jeg fik løst dette problem.

Torben

Først skal der lyde "Et godt Nytår" til jer læsere.

Vores familie er kommet godt i gennem julen og ind i det nye år.

Tiden op til jul blev noget mere hektisk en vi havde planlagt, da frosten valgte at sænke sig til meget lave grader efter danske forhold. Det gav nogle udfordringer i stalden, hvor skraberen på spalterne, som holder det rent der hvor køerne går, frøs fast. Gyllen kunne ikke pumpes ud, da røret op i gylletanken var frosset. Værst af alt var at varmen på nabo ejendommen, hvor fodermesteren bor, gik ud i en weekend og rørene frøs. Det tog to dage at få rørene tøet op og varme på huset igen.

I den kolde tid har det dog varmet lidt at høre at Arla har arbejdet hårdt på at lave en fusion med det tyske mejeri Hansa. Det blev præsenteret den 17 december og netop i dag præsenterede man et opkøb af et svensk ostemejeri Boxholm.

Det bliver spændende at følge hvordan disse 2 sager forløber de næste par måneder.