af gæsteblogger Nethe Plenge, udviklingskonsulent, forfatter og madaktivist. Medlem af Stop Spild Af Mad, rådgiverpanelet.

Læg et spørgsmål om brug af rester på facebook, og 1-2-3 bliver du overvældet af gode idéer og opskrifter. Google’ ”restemad” og du får 53.800 hits. Det er tilsyneladende ikke dér madspilds-skoen trykker. Så selv om det er fint med kampagner og videoer med tips og opskrifter til brug af tiloversbleven mad, rester o.l, må der flere boller på suppen, før vi bliver bedre ti at bruge maden op. Kort og godt skal vi bruge vores sunde sanser.

Bakterier

Én af madspildets mange djævle ligger i den basale detalje, at mange af simpel uvidenhed  smider mad ud alene på baggrund af en forestilling om, at slemme bakterier kan slå hele slægten ihjel, hvis man fx sætter mad på bordet, der har været brugt i et tidligere måltid.  Eller man har måske en forestilling om, at mad, der har overskredet salgsdatoen, er de rene, bakterielle A-bomber.

Politiken Søndag den 5. februar bragte en artikel af journalist Lars Dahlager om udsmid og ”dato for ””holdbarhed. Jeg citerer:

"“Meget af madspildet beror på en misforståelse: ’Mindst holdbar til’ angiver nemlig ikke, som mange tror, den dato, hvor man ikke længere må spise en vare, fordi den så bliver dårlig eller farlig."

Myten siger, at maden bliver dårlig og farlig, fordi der kommer væmmelige bakterier i den, og den helt uvidende tror, at bakterier i almindelighed er farlige. Den slags misforståelser bør der selvfølgelig oplyses grundigt imod. Salmonellahysteriet i 90’erne har sandsynligvis bidraget til at skræmme mange af de nuværende familiemødre og -fædre fra vid og sund sans. Nye oplysningskampagner må vende skibet. Jeg er opvokset i en tid og i et hjem, hvor man dagligt satte skåle med mælk op på skabet ved komfuret, så det stod lunt og godt og blev til tykmælk. For sådan bliver tykmælk nu en gang til: frisk mælk + gårsdagens mælkesyrekultur + luftens bakterier + passende varme = god tykmælk. Bakterier er nødvendige hjælpere, og korrekt behandlet, gammel mælk  kan være en ret i sig selv.

Smag , lugt, mærk

I dag smides tilsyneladende hektolitre af mælk ud, når blot den har en streg over sidste salgsdato. Uden at man har åbnet, smagt, kigget på eller lugtet til varen.

Mit bud er derfor at træde et skridt ned i en måske overset baggrund for udsmid: Mange kender simpelthen ikke smagen, lugten og udseendet af frisk mad. Så vi skal LÆRE AT SMAGE og LUGTE til maden, MÆRKE den. Lære at forholde os med vores sansers fulde brug. Men - det kommer ikke sådan lige af sig selv. Nogen skal hjælpe os i gang med at få begreb om sansning af mad. Nogen skal hjælpe os med at få smagen tilbage. Vi har simpelthen smidt smagen i den kollektive glemmekasse. 

Alt for længe er vi i Danmark blevet spist af med konforme, ja nærmest smagsløse – og efter min mening usmagelige - produkter. Vi må op på koen igen: Lære, hvad rigtig mælk skal smage af, mælk fra køer, der får foder, der passer til årstiderne. Så man kan smage sæsonen på smørret og mælken. Genkende ostens oprindelse og egn på smagen, lugten, udseendet og konsistensen. Har man først fået fornemmelsen for den ægte vare, så kan man kende den dårlige. Vide, hvad man skal vælge fra og hvad man skal vælge til.

Jeg drømmer om, at Arla og andre store fødevareproducenter bruger en del af deres enorme overskud af viden, penge og anden kapacitet til at slå store sanse-kampagner op dér, hvor kunderne køber ind. Ikke flere nok-så-søde smilende mormor-typer med smagsprøver på nye mainstream-produkter. Nej, lad os få nogle kyndige mundskænke ud blandt varerne. Engagerede fagfolk, som kan guide og vise os kunder, hvordan vi kender forskel på den friske og den forældede vare.

Når vi først har fået næse for den gode smag kan det være, at vi overvejer liiige først at smage, lugte og se på sagerne, før automatpiloten smider de spiselige madvarer ud.

Med venlig hilsen Nethe