Spørgsmål:
Hej med jer.
Vi er en studiegruppe på 4, og vi skal skrive en opgave om fedtafgiften. Derfor skriver vi til jer, for at spørge om hvordan Arla ser på fedtafgiften, samt hvad det kommer til af betyde for Arla både praktisk og økonomisk, samt høre hvad i kan se af fejl og mangler ved afgiften hvis den er kommet for at blive?
Svar:
Kære Studerende
Beklager den lange svartid.
Jeg har samlet lidt om hvad Arla har sagt i forhold til afgifter:
CEO Peder Tuborgh er blandt de faste skribenter på Berlingskes Synspunkt. Læs hvad han skrev i lørdags:
"
Afgifter er en barriere for danske fødevarer
Ofte opdager man først, hvor glad man er for noget, når man ikke længere har det. Se bare på nordmændene, der sikkert aldrig har skænket det en tanke, hvordan julemåneden ville være uden smør. Nu taler man om ”smørpanik” og ”smørkrise”, fordi landet er løbet tør midt i årets vigtigste periode for madlavning og bagning.
I Danmark har vi heldigvis smør på bordet. Store og små mejerier forsyner os med smør, oste og mælkeprodukter, og som det naturligste i hele verden er produkterne danske.
Det politiske Danmark kan også godt lide danske fødevarer, fordi de skaber arbejdspladser, penge i statskassen og plus på betalingsbalancen. Der er eksempelvis 145.000 mennesker beskæftiget i og omkring landbruget. Regeringen taler da også om fødevaresektoren som cen-tral sektor, der bidrager med vækst og beskæftigelse i Danmark. Jeg kunne selvfølgelig ikke være mere enig.
Derfor er det også svært at forstå, hvorfor politikerne i stigende grad gør det svært for fødevaresektoren. Selv om regeringen fremhæver konkurrenceevne som grundlag for vækst og velfærd i Danmark og siger, at den vil styrke rammerne for danske produktionsvirksomheder, så er fødevaresektoren belagt med afgifter og flere er på vej. Vi taler om energiafgifter, NOx afgift, miljøafgifter, PSO-afgift, transportafgifter, fedtafgift, sukkerafgift – listen er lang.
Samlet set bliver det til et stort trecifret millionbeløb for en virksomhed som Arla. Afgifterne svækker vores samlede konkurrenceevne og dermed muligheder for at investere i fremtidens fødevareproduktion i Danmark. Det vil få afgørende betydning for placeringen af Arla Foods vækst- og beskæftigelsesinitiativer i de kommende år – og dermed antallet af arbejdspladser.
Når mejerier, slagterier osv. rammes af afgifter, så påvirker det også økonomien på gårdene. Landmændene er i forvejen pålagt mange afgifter, og hvis man taler med dem, så peger de netop på, at afgifter, skatter og lønninger til medarbejdere er de tre største barrierer for drive deres virksomhed succesfuldt. Afgifterne er altså en større udfordring for dem, end for eksempel miljøregler og EU-direktiver.
Man kan godt være bekymret for, om der i fremtiden er nok unge, der har lyst og mod til at vælge landbruget som karrierevej. Og det problem kan ikke bare isoleres til Udkantsdanmark, hvor meningsdannerne ikke kommer. Det vil få konsekvenser for, hvad der står på dit og mit spisebord i fremtiden.
Hvis vi ønsker et bredt udvalg af danske råvarer, så skal vi kunne klare os i konkurrencen med udenlandske fødevarevirksomheder, som ikke er trykket af samme mængde afgifter. Målet må være, at også de kommende generationer har rigeligt dansk smør på julebordet."
Venlig hilsen/Best wishes
Astrid Gade Nielsen
Kommunikationsdirektør/Vice President Corporate Communication
Arla Foods