Spørgsmål:
Kære Arla,
Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan jeres politik om dyrevelfærd er. Om hvordan økologiske og konventionelle køer lever og forskelligheden i de to produktionsformer.
Nogle af de spørgsmål jeg kunne tænke mig at få besvaret er: Får køerne lov til at gå udenfor om sommeren? Hvordan er miljøet og pladsforholdene indenfor i stalden? Bliver kalve fjernet fra deres mor i en for tidlig alder, for at moderen kan producere mere mælk? Bliver køerne behandlet uden bedøvelse, ved f.eks. kastrering? Bliver mange køer behandlet med antibiotika? Hvad for en slags foder spiser de ?
Jeg stiller spørgsmålene, fordi jeg gerne vil kunne være tryg ved, at de køer, som den mælk jeg drikker, kommer fra, skal have det godt og leve så naturligt som overhovedet muligt.
Det kunne være skønt, hvis I havde nogle billeder eller anden dokumentation at kigge på fra nogen af jeres gårde.
Benjamin Lee, København K.
Svar:
Kære Benjamin
Jeg synes, du skal gå ind på dette link hvor du kan få svar på rigtige mange af dine spørgsmål.
Forskel på økologi og konventionel kan du læse om her
Koens foder her
Du spørger også mere specifikt omkring kastrering - jeg vil tro, at det spørgsmål er opstået på baggrund af det, der var oppe smågrisene, men køerne er jo piger og kan af naturlige årsager derfor ikke blive kastreret. Mig bekendt kastrerer man ikke tyrene.
Angående antibiotika, så er det så få køer som muligt, der bliver behandlet med antibiotika. Landmændene er meget bevidste om den risiko der ved overforbrug af antibiotika.
Med venlig hilsen
Arla Foods amba
Lisbeth Storgaard
Koncernkommunikation