Ordfejl på mælkekartonen
Indsendt den 26-02-2010
Spørgsmål:
Jeg vil hermed gerne gøre jer opmærksom på, at der er en ordfejl på jeres Letmælk Lærkevang produkt. Det hedder ikke indfri dit nytårsfortsæt, men nytårsforsæt. Se venligst Nudansk ordbog.
Poul Erik Møller, Thorsø
Svar:
Hej Poul Erik,
Tak for din mail.
Du har helt ret. Der har sneget sig en stavefejl ind på vores kartonpanel, og det beklager vi meget.
Kartonerne er produceret flere uger i forvejen. Hvis vi skulle rette fejlen, skulle vi smide de kartoner ud, som vi allerede havde fået produceret og bestille nogle nye. Det synes vi er spild af ressourcer og unødvendig belastning af miljøet, så derfor har vi valgt at leve med stavefejlen. Det håber jeg, du har forståelse for.
Det gode er, at vi får bekræftet, at vores kartontekster bliver læst, for vi har allerede fået flere henvendelser, hvor der bliver gjort opmærksom på fejlen.
Med venlig hilsen
Arla Forum
Helle Høgh Sørensen
arlaforum@arlafoods.com
Flere spørgsmål om: Arla & samfundet