Spørgsmål:
Hej Arla..
Vi har i noget tid hørt om de problemer, der er mellem andelsmejerierne og Arlas monopol.
Ligesom jer er der også andre kæder (der dog handler med møbler), som nærmest fjerner sin modstand. Er dette rimeligt? Og er det mellem jer og Netto, hvor I har fjernet andre mælkeprodukter fra hylderne og indsat jeres egne, rimeligt???
Michael, Viborg
Svar:
Kære Michael.
Det lyder som om, du tænker på en konkret sag, hvor vi skulle handlet forkert. Du skriver Netto, men kan det tænkes, at det er Metro i stedet?
Arla Foods fik i februar 2006 en dom for at have misbrugt vores størrelse i konkurrencen med et mindre mejeri, netop omkring en aftale om mejeriprodukter til Metro. Derfor tænker jeg, det er den sag, som du kan læse mere om her
Nej, det er slet ikke rimeligt!! Vi skal ikke misbruge, at vi er større end de mindre mejerier i Danmark. Og det var klart forkert af os at gøre det, der fik dommeren til at vurdere, at vi var skyldige. Det var en sag, der virkelig gav os stof til eftertanke. Lige fra de første mistanker dukkede op sidst i 2003 til dommen i begyndelsen af 2006, ja også sidenhen. Vi ransagede vores handlinger og holdninger i forhold til de mindre mejerier, og jeg synes, at vi idag har et langt bedre forhold til mejerier. Vi ser dem ikke længere som konkurrenter, men som dygtige medspillere. Blandt i et par projekter, som vi nu fælles om.
Om de så oplever, at vi oplever os mere fair og åbent overfor dem, kan kun de sige noget om. Du kunne måske spørge et eller flere af selskaberne?
Og så håber jeg også, at du som forbruger med tiden vil opdage, at det ikke kun er flotte ord, men at vores handlinger understreger vores alvor om virkelig at gøre tingene anderledes, altså 100% korrekt.
De bedste hilsner
Arla Forum
Sanne Vinther
Besøgschef