Spørgsmål:
Hvis jeg var Arla
Det var med interesse at jeg læste denne leder i Information "En dansk pave", 23 april!
Lederen kan læses i sin fulde ordlyd på http://www.information.dk, men følgende uddrag har inspiret mig til dette indlæg på Arla Forum! Snip!
Innovation er et nøgleord, og som bispe-kandidaten, provst Steen Skovsgaard fra Brabrand ved Århus skrev i et bemærkelsesværdigt indlæg i Kristeligt Dagblad den 20. april: »Fornyelsen sker som regel ude på de mindre mejerier.« Provst Skovsgaard havde aflagt mejerigiganten Arla et besøg. Han havde henvendt sig i receptionen og bedt om at komme til at tale med en medarbejder, som vidste noget om fornyelse ud fra den nærliggende tankegang, at Arla kunne give et par tips om, hvordan man fornyer folkekirken. Det kunne man godt. Provst Skovgaard erfarede, at Arla har 200 ansatte, der udelukkende arbejder med fornyelse. Men man havde også fortalt ham, at fornyelserne sker ude i de små enheder. Ideerne herfra bliver så samlet op og bearbejdet i den centrale innovationsafdeling. »Jamen, det er jo det, vi har brug for i folkekirken,« tænkte han.
Citat slut!
Ja, og kunne man tilføje! Det er jo det vi har brug for i samfundet, såvel som hos Arla:-)
Jeg synes Steen Skovgaards oplevelse fortæller meget andet og meget mere om den store virksomhed Arla, end blot tidens kedelige historier. Denne leder i Information, kunne nok, om den blev læst af flere, langt mere overbevisende bevirke en holdningsændring hos de for tiden mange kritikere af Arla, end de store kostbare imagekampagner, Arla meget forståeligt ofrer så store ressuorcer for tiden.
Her har vi beviset på at stort ikke nødvendigvis betyder tab af fornyelse og udvikling, men tværtimod muliggør en centraliseret satsning på ideer fostret i de fjerneste afkroge, eller hos den mest anonyme menige medarbejder. Netop beviset på at de ideer, der hvis de var blevet fostret i en mindre svagere virksomhed, aldrig ville kunne nå fra idestadiet til virkeliggørelse, de netop qua den store virksomheds økonomiske styrke, faglige kompetancer og logistiske opbakning bliver til virkelige nye produkter eller tiltag.
Men jo, vel sker der fornyelse og skabes der kvalitet hos Arlas mindre selvstændige konkurrenter. Måske også på det mere eksklusive nicheorienterede plan? Men lad os nu blot erkende at massemarkedet behøver en aktør som Arla! Halvtreds mindre selvstændige aktører vil aldrig samlet kunne imødekomme de krav til pris, volume, ensartethed, kvalitet, og kontinuitet i produktionen og distributionen af mejeriprodukter til et stort krævende konsummarked, som dagens moderne samfund fordrer.
Hvad nu end det skulle have sin rigtighed, eller ikke at Arla har udvist monopolarrogance, så synes jeg at Arla og de mindre mejerier der nu som en følge af den imagekrise som Arla befinder sig i, har så meget vind i sejlene hos forbrugerne, skulle mødes ved det samme bord til en kritisk drøftelse af en fair konkurrence, og indgåelse af en gentleman agreement om deres respektive fremtidige adfærd i markedet.
En aftale om at der er og skal være plads på hylderne for såvel små som store mejerier! Måske end da en aftale om at Arla markedsfører og forhandler sine mindre konkurrenters varer?
Hvorfor ikke? Det er før set, at hvor der blev spået butiksdød, hvor der kom et nyt Bilka, der blomstrede tværtimod handlen hos de dygtigste eksisterende mindre lokale handlende, ikraft af den magnet Bilka udgjorde, hvor ved det naturlige opland for tiltrækning af kunder flerdobledes.
Måske Arla kunne gøre det samme for sine mindre konkurrenter, til gavn for begge parter såvel som for forbrugerne?
Nå, men tilbage til overskriften" Hvis jeg var Arla"
Provst Skovgaards besøg hos Arla har inspiret mig til følgende forslag!
Arlas innovations afdeling på 200 mand opretter en forslagskasse på www.arla.dk, hvor ikke kun deres 8300 øvrige kolleger kan komme med forslag, men også vi millioner af kunder hos Arla, kan komme med forslag til hvad vi kunne tænke os at gøre, hvis altså, vi var Arla:-)
Min tanke er, at mange de måske qua deres særlige uddannelser besidder kompetancer, hvor de måske ofte tænker? Hvis jeg var Arla, kunne jeg tjene millioner, hvis jeg blot kunne gøre sådan og sådan, men tænker de, det kan jeg jo ikke, for jeg har ikke Arlas organisation, medarbejdere eller kapital til at realisere min ide? Gå i banken? Måske? Og så alligevel nej, for forudsætningen for en succes vil alligevel være, at en organisation som Arla står bag, istedet for at Arla bliver min største konkurrent.
Disse mennesker, kan være alt, fra ingeniøren, reklamemanden, designeren, journalisten, diætisten, den studerende, til den arbejdsløse forbruger og mange mange flere!
Jeg forestiller mig at Arla kan belønne brugbare ideer, iform af alt fra en rosende kommentar i Arla Forum til rendyrkede kommercielle aftaler, om royalty, eller lignende, hvor en ide virkelig har et stort kommercielt potentiale.
Hvor konkurrencemæssige hensyn tilsiger fortrolig kontakt mellem Arla og en forslagsstiller, med henblik på investering i og udvikling af et potentielt lovende initiativ, der offentliggøres ide og samarbejde naturligvis ikke på Arla Forum, men forslagskassen bør have en form hvor der er en direkte dialog mellem læsere og Arlas udviklingsafdeling, sådan at læserne vil føle et stadigt incitament til at stille alle deres forslag til Arla på www.arla.dk
Mange andre store koncerne kunne gøre det samme, men der er ikke mange andre store virksomheder der har så god en hjemmeside som Arla! Her kunne de så til en start hente inspiration:-) Danny Hedegaard, København