Søgning

Søg på arla.dk

Alle opskrifter

Søg på arla.dk

Hjælp til søgning


Indhold

Hvordan har I fået en bedre relation til de mindre mejerier?

Indsendt den 21-10-2008

Spørgsmål:

Hej Arla Jeg har efterhånden flere gange læst, både her på siden og i medierne, at I har skabt en bedre relation til de mindre mejerier. Men jeg har ikke kunne finde ud af hvordan denne relation konkret kommer til udtryk. Samarbejder i om distribution, produktudvikling eller noget helt tredje? Frederik Zebitz, Frederiksberg

Svar:

Hej Frederik,

Handling er bedre end ord. Her kan du se en række tiltag, som Arla har foretaget for at støtte op omkring dansk mejerikultur. Flere er undervejs. Ikke bare fordi vores omgivelser har presset os til det, men også fordi det er en fordel for Arla med dygtige danske konkurrenter, der holder os til ilden - hvilket bl.a. gavner os på eksportmarkederne.

- Sammen med Thise, Naturmælk, Øllingegård og Økologisk Landsforening arrangerede Arla den 24. april 2005 Ø-dag, hvor danske familier kunne opleve de økologiske køer blive sluppet på græs på 32 øko-gårde. Ø-dagen annonceredes bl.a. på Arlas økologiske mælkekartonner og Arlas hjemmesider.

- Arla deltog i 2004/05 i en fælles kampagne for økologiske mejeriprodukter bl.a. med tv-reklamer. Det skerte sammen med Thise Mejeri, Naturmælk, Tholstrup Cheese, Økologisk Landsforening og Mejeriforeningen. Du kan læse mere i vedhæftede pressemeddelelse.

- Arla meddelte i forsommeren 2004 de mindre danske mejerier, at Arla efter sommerferien ville lancere en ny sødmælk med naturligt og dermed varierende fedtindhold på 3,7-4,2% - kaldet Harmonie Nostalgie. Det er aldrig sket før, at Arla har fortalt konkurrenter om sine produktlanceringer. De øvrige mejerier var velkomne til at producere en tilsvarende sødmælk. Det gjorde Thise Mejeri og fik stor succes i Irma med sin Bjørnsholm Gårdmælk. Se link]

- Arla tilbød i juni 2004 de øvrige danske mejerier at hjælpe dem med et kvalitetsprogram, der garanterer, at gårdene lever op til høje standarder mht miljø, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og mælkens kvalitet. Se link]

- Økologiske andelshavere - som oprindeligt havde ønsket, at Arla og de bandt sig til hinanden i en længere periode - har nu samme bindingsperiode til selskabet som konventionelle andelshavere og kan derfor skifte hurtigere til en af de mindre mejerier. Selink]

- Reglerne om negativ udligning - af nogle kaldet indmeldelsesgebyr - er suspenderet af bestyrelsen. Samtidig diskuterer andelshaverne, hvorvidt de skal have en del af Arlas kapital "på navn", altså om de skal have penge med ud af selskabet, hvis de forlader det. Også det gør det lettere for andelshavere at melde sig ind og ud af selskabet.

- Desuden anvender de mindre danske mejerier bl.a. Arlas grønne mælkekasser, når de distribuerer deres mælk.

Hvad synes du? Er vi på rette vej?

De bedste hilsner Louis Illum Honoré Pressechef, Arla Foods

Flere spørgsmål om: Arla & samfundet


Nu i mere miljøvenlig emballage

Harmonie yoghurt med jordbær og hindbær

Den nye karton er forsynet med skruelåg og fremstillet af mere miljøvenligt pap.

Flere oplevelser med Arla

Børn på mejeribesøg

Husk økologien!

Harmonie produktsortiment

Siden 1987 har man kunne købe økologisk mælk i supermarkedet. Der er sket meget siden dengang, og idag er udbudet meget større.