Søgning

Søg på arla.dk

Alle opskrifter

Søg på arla.dk

Hjælp til søgning


Indhold

Reklameanalyse på handelsskolen

Indsendt den 18-02-2009

Spørgsmål:

Hej Arla,

Jeg skal til at skrive 3. års opgave på handelsskolen om en virksomhed. Jeg vil gerne skrive om Arla.

I min opgave skal jeg analysere reklamer - én fra Arla og én fra konkurrenten og derefter vurdere markedsføringsreklamerne kontra hinanden.

Mit spørgsmål til jer er: hvem er jeres største konkurrent i Danmark? Arla har vel nærmest "monopol" i DK?

Hvis I har noget godt reklamemateriale, er jeg meget interesseret i dette. Eller nogle konkurrentanalyser. Håber, I kan hjælpe mig.
Merete Buhl, Vejle

Svar:

Hej Merete,

Det lyder som en spændende opgave, du kan få ud af det!

Jeg tror bestemt, at du kan have glæde af vores hjemmesider for studerende: link

Hvis du kigger under Salg og markedsføring, kan du finde flere eksempler på reklamer og kampagner, men der er sikkert også andet, du kan bruge. Se f.eks. under FAQ.

Hvad angår dit spørgsmål om konkurrence og monopol, så er det ikke et helt så enkelt svar du får. Markedsandelen afhænger nemlig helt af hvilke produktgrupper, du ser på. Prøv f.eks. at gå ind på Arla Forum link og søg i spørgsmålene på "Markedsandele", så kan du se, hvilke svar andre har fået, og hvordan det fordeler sig.

Helt generelt vil jeg sige, at vi her i Danmark betragter de mindre danske mejerier som gode "konkollegaer", dvs. vi har en god og sund konkurrence om at være bedst til at lave mejeriprodukter, men så samarbejder vi også på en række andre områder. Vi har bestemt ikke lyst til at miste nogen af dem.

De store konkurrenter er de store mejeriselskaber ude i verden omkring os. Arla er godt nok det 8. største mejeriselskab i verden, men der er mange rigtigt store konkurrenter på de internationale markeder.

På Mejeriforeningens hjemmeside www.mejeri.dk kan du under "Mejerier" finde en liste over de danske mejerier. Du kan også finde en international mejeristatistik, hvis du har brug for det.

Rigtig god arbejdslyst med opgaven!

Venlig hilsen
Rikke Folkersen
Arla Foods Koncernkommunikation


Flere spørgsmål om: Arla & samfundet


Nu i mere miljøvenlig emballage

Harmonie yoghurt med jordbær og hindbær

Den nye karton er forsynet med skruelåg og fremstillet af mere miljøvenligt pap.

Flere oplevelser med Arla

Børn på mejeribesøg

Husk økologien!

Harmonie produktsortiment

Siden 1987 har man kunne købe økologisk mælk i supermarkedet. Der er sket meget siden dengang, og idag er udbudet meget større.