Spørgsmål:
Hej,
Er jeres interessenter tilfredse med de oplysninger, de får i årsrapporterne, og hvad er jeres formål med dem?
Er der forskel på den måde, I kommunikerer med jeres forskellige interessenter på?
Anna-Sophie Schomann, Vordingborg
Svar:
Hej Anne-Sophie,
En årsrapport fra en virksomhed skal indeholde nogle helt bestemte informationer. Det er fastsat ved lov, og det skal vi naturligvis opfylde, så offentligheden og myndighederne kan se, hvordan vi udvikler os økonomisk.
Årsrapporten giver os i tilgift en mulighed for at fortælle omgivelserne lidt om, hvem vi er, og hvad vi står for. Naturligvis tilpasser vi hele tiden stilen og de øvrige informationer, dels ved at lytte til de tilbagemeldinger, som vi får, og dels fordi vi selv udvikler os.
Generelt fornemmer vi, at interessenterne er tilfredse med de oplysninger, de får i årsrapporten. Du kan finde årsrapporter fra en række år på vores hjemmeside: link
Måske kan du sammenligne dem og fornemme en udvikling. Du kan helt klart også få et billede af, hvad der bare SKAL med i en årsrapport.
Venlig hilsen
Rikke Folkersen
Arla Foods Koncernkommunikation