Søgning

Søg på arla.dk

Alle opskrifter

Søg på arla.dk

Hjælp til søgning


Indhold

Arlas erfaring i Mellemøsten

Indsendt den 18-02-2009

Spørgsmål:

Hej Arla,

Jeg er i gang med en opgave om jeres "History Marketing" og i den forbindelse vil jeg gerne spørge, hvordan I tacklede det boykot i Mellemøsten, der opstod som reaktion på Muhammed-krisen.

Jeg har i den forbindelse fundet meget godt på jeres hjemmeside, men er flere gange stødt på, at I før Muhammed-krisen havde 40 års erfaring i Mellemøsten!?

Jeg kan jo regne ud, at det ikke er koncernen Arla Foods, der har denne lange erfaring, men hvordan hænger det så sammen? Var MD Foods på markedet før fusionen?
Marie Louise Mogensen, Risskov

Svar:

Hej Marie Louise,

Godt, at du fandt noget, du kunne bruge på hjemmesiderne. Har du i øvrigt kigget på de særlige sider for studerende? Link Her finder du noget om Mellemøsten både under FAQ og Kommunikation.

Hvis du kigger under "Hvad er Arla?" finder du en kortfattet gennemgang af Arla's historie. Som du kan se, så skal du helt tilbage til tiden før vi hed MD Foods for at finde de første erfaringer i Mellemøsten. Det startede allerede i de tidligste 60'ere i samarbejde med flere parter i dansk mejeribrug.

En del af aktiviterene og fælles markedsføring foregik i de første år gennem Mejeriernes Fællesorganisation, forløberen for det, der i dag hedder Mejeriforeningen. Så langt skal du sikkert ikke tilbage i din opgave, men du kan f.eks. gå ind i den sidste årsrapport fra MD Foods fra 1998/1999. I den kan du finde oplysninger om MD Foods aktiviteter på markederne i Mellemøsten lige før fusionen med det svenske Arla. Så har du en status for det tidspunkt, hvor virksomheden Arla Foods fik sit nuværende navn.

God arbejdslyst med opgaven!

Venlig hilsen
Rikke Folkersen
Arla Foods
Koncernkommunikation


Flere spørgsmål om: Arla & samfundet


Nu i mere miljøvenlig emballage

Harmonie yoghurt med jordbær og hindbær

Den nye karton er forsynet med skruelåg og fremstillet af mere miljøvenligt pap.

Flere oplevelser med Arla

Børn på mejeribesøg

Husk økologien!

Harmonie produktsortiment

Siden 1987 har man kunne købe økologisk mælk i supermarkedet. Der er sket meget siden dengang, og idag er udbudet meget større.