Søgning

Søg på arla.dk

Alle opskrifter

Søg på arla.dk

Hjælp til søgning


Indhold

Projekt om andelsbevægelsen

Indsendt den 18-02-2009

Spørgsmål:

Hej,

Jeg er i gang med at skrive projekt om andelsbevægelsen og mejerikemi. Jeg ville høre, om I kunne fortælle mig, hvad I forsøger at gøre for at kunne følge med i udviklingen?

Hvad er jeres planer for fremtiden mht. Arla som en sammenslutning af andelsmejerier? Og mht. den stigende udvikling i verden, vil flere mejerier lukke?
Cecilie L. Madsen

Svar:

Hej Cecilie,

Det lyder som en interessant opgave, men jeg kan også komme lidt i tvivl om, hvad det præcist er, du har brug for.

Har du prøvet at se dig omkring på vores hjemmesider for studerende: Link. Se f.eks. under salg og markedsføring.

Desuden så tror jeg, at du kunne have glæde af at kigge på vores, mission, vision og strategi: link samt vores strategi for produktudvikling og forskning. Strategien beskriver netop den vej, som vi vil gå for at nå vores vision og opfylde vores mission og for at tackle udviklingen i verden omkring os.

Der er ingen planer om at ændre på, at Arla Foods er et andelsselskab, hvis det er det, du tænker på. Men naturligvis skal et moderne andelsselskab også ændre sig og udvikle sig hele tiden. Det kan du få en fornemmelse af, hvis du skimmer de først sider i de sidste par års årsberetninger igennem. Dem finder du her: link

Om flere mejerier vil lukke? Nu skal jeg ikke gøre mig til spåmand eller dommedagsprædikant, men der er helt klart en meget hård konkurrence ude på verdens mejerimarkeder for tiden, og vi ser fortsat en tendens til at vores store internationale konkurrenter vokser sig større. Det sker både ved opkøb, sammenslutninger og fusioner. Prøv f.eks. at bladre i nyhederne på www.mejeri.dk, som er Mejeriforeningens hjemmeside. Det giver et godt billede af, hvad der sker i mejeriverdenen omkring os for tiden.

Jeg håber, at det, som jeg her har ridset op, kan hjælpe dig på vej - ellers må du vende tilbage. Held og lykke med opgaven!

Venlig hilsen
Rikke Folkersen
Arla Foods Koncernkommunikation


Flere spørgsmål om: Arla & samfundet


Nu i mere miljøvenlig emballage

Harmonie yoghurt med jordbær og hindbær

Den nye karton er forsynet med skruelåg og fremstillet af mere miljøvenligt pap.

Flere oplevelser med Arla

Børn på mejeribesøg

Husk økologien!

Harmonie produktsortiment

Siden 1987 har man kunne købe økologisk mælk i supermarkedet. Der er sket meget siden dengang, og idag er udbudet meget større.