Spørgsmål:
Hej ved Arla,
Nu må jeg altså til tasterne igen....
Ligger Arla i DDR, eller Århus? Man skal lede længe efter bedre propaganda maskine.....
Arla Lærkevangreklamen...... Græs hele året....? Hvordan det ? Hvor får bonden på Lærkevang græs fra om vinteren? Jeg mener, hvis det er på marken, hvorfor går køerene så ikke bare der? Eller bliver det fløjet herop fra syditalien?
Hvis det er hø i kalder græs, vil det jo svare til at kalde rosiner for vindruer, eller svesker for blommer !!!!
En anden ting - hvad fanden laver den lille kalv pludselig i filmen, det var da utroligt heldigt at lige som filmholdet var der, var der en ko der fik kalv!!!!
Hvis det er en rigtig god bonde, får kalven lov at være ved koen 24 timer (øko-krav), men det er bonden fra Lærkevang sgu nok ligeglad med!!!
Prøv at vise noget virkelighed, frem for vildledning af forbrugere, som takket være jeres evigt solskinsfilm stadig tror, det er idyllisk på en mælkefabrik, og fabriksejeren klapper sine 45 køer hver morgen og aften! Vi skulle jo nødig se en gentagelse af historien om Pelsdyravlerne!
Kim Jørgensen, Skørping
Svar:
Hej Kim,
Jeg kan se, at det ikke er første gang, du skriver en mail til os med samme interesseområde. Det er dejligt, at vi har så passionerede forbrugere, der har lyst til at være i dialog med os.
Alligevel får jeg lyst til at spørge dig, hvad det er, der trigger dig til at have den forudindtagede holdning til Arla og tro på, at de landmænd, der har valgt at ville levere mælk til Lærkevang, skulle have interesse i at behandle sine køer dårligere end andre landmænd?
Udgangspunktet for landmandens behandling af sine køer er, at de skal have det godt 365 dage om året - hvad enten køerne går ude eller inde. På den måde lægger vi os op af Dansk Kvægs holdning til dyrevelfærd. Den kan du læse mere om ved at trykke på nedenstående link. Du kan også læse om fakta om køer på græs.
Fakta om køer på græs
Det er ikke alle bedrifter, der egner sig til at have køerne på græs, ligesom det ikke er godt for køerne at gå ude hele efteråret og vinteren, hvor markerne kan være meget våde og trådt op. På vores hjemmeside kan du læse en mail fra en anden forbruger, der har en holdning til opfattelsen af, hvad dyrevelfærd er.
Spørgsmål og svar
Hvis du er interesseret i at læse mere om, hvad Lærkevang konceptet går ud på, kan du gøre det her:
Lærkevang
Her vil du bl.a. finde svaret på, hvordan fodringen foregår om vinteren. Når vi siger græs, så mener vi ikke hø, men græs eller græsensilage. Ensilagen er gjort langtidsholdbar gennem en konservering, idet plantesaftens sukker omdannes til mælkesyre under lagring. De vigtigste afgrøder til ensilering er fortørret græs og kløvergræs samt helsæd af byg, hvede, majs og roetoppe.
Jeg er ked af, at du har opfattelsen af, at vi med vores Lærkevang reklame forsøger at vildlede forbrugeren ved at forvrænge virkeligheden. Det er ikke den opfattelse vi har af det. Fx. viser vi både billeder ude fra marken og inde fra stalden.
I nogle tilfælde vil vi selvfølgelig tage visse hensyn til, at den danske befolkning får filmen vist på tv i den bedste sendetid, og at den skal være sympatiskabende eller appellerende. Det er trods alt hele ideen med at bruge penge på en reklamefilm. Det er dog ikke ensbetydende med, at køerne ikke har det godt, hvor de er.
Jeg tror, det kunne være rigtig godt for dig at fortsætte dialogen med en af vores landmænd. Det har du mulighed for på vores to landmandsblogs. Der er ingen af dem, der er Lærkevang landmænd, men de vil helt sikkert kunne give dig svar på, hvordan nogle Arla landmænd driver deres gård og behandler sine køer på. Jeg sender dig lige et par links:
Inge og Mikaels blog fra Bækgården:
http://www.weblogs.arla.dk/bækgården
Torbens økoblog fra gården Klink:
http://www.weblogs.arla.dk/økogård
Du er også altid velkommen til at tage kontakt til os, hvis du skulle være interesseret i at komme ud og besøge en gård, så du kan danne dig dit eget indtryk af, hvordan livet på en Arla-gård er.
Med venlig hilsen
Arla Forum
Tanja Bang Udengaard
Arla Forum Manager