Søgning

Søg på arla.dk

Alle opskrifter

Søg på arla.dk

Hjælp til søgning


Indhold

Homogeniseret øko-minimælk

Indsendt den 05-02-2010

Spørgsmål:

Kære Arla,

 

Jeg er fødevarevidenskabsstuderende og har altid interesseret mig for mad og fødevarer, herunder også mælk. En ting har undret mig: Økologisk mælk sælges normalt uhomogeniseret. Dog ikke jeres minimælk fra Harmonie. Hvad er grunden til dette?

 

For både letmælken, sødmælken og skummetmælken er alle ikke-homogeniserede. Hvorfor så ikke minimælken? Jeg synes bedst om uhomogeniseret mælk, og derfor går jeg nu lidt i en bue udenom Harmonie Minimælk, da jeg både smags- og sundhedsmæssigt foretrækker uhomogeniseret mælk.

 

Men jeg er spændt på forklaringen - da det så vidt jeg er orienteret, er den eneste homogeniserede økologiske mælk på markedet!

 

Det mærkelige er jo bare, at det er en minimælk I har valgt at gøre det, hvor fedtklumpning har så ringe betydning. 

Line, København

Svar:

Hej Line,

 

Tak for din mail.

 

Harmonie® minimælk har vi valgt at homogenisere fordi, da vi gav forbrugerne valget mellem en homogeniseret og uhomogeniseret variant, så valgte forbrugerne den, som var homogeniseret.

 

Du har ret i, at der ikke er meget fedt at homogenisere på, men det giver dog stadig en forskel i smagen, at fedtet på forhånd er fordelt i mælken.

 

Jeg er lidt nysgerrig efter at vide, hvad du mener med, at du sundhedsmæssigt foretrækker uhomogeniseret mælk?

 

Med venlig hilsen
Arla Forum

Helle Høgh Sørensen
arlaforum@arlafoods.com

Flere spørgsmål om: Køer & økologi


Besøg et mejeri

Besøg et mejeri

Børnefamilier og skoleklasser kan gratis besøge et af vores mejerier. Her kan I opleve, hvordan mælken på mejeriet bliver til de mejeriprodukter, I kender fra køledisken i supermarkedet.

Øko-landmand blogger

Økolog Torben Sønderby med familien

Torben inviterer til en snak om økologi på hans blog "Økobloggen".

Mød Arlas køer

Ko spiser under gårdbesøg

Besøg en rigtig landmand