Hvilken effekt har økologikampagnen?
Indsendt den 15-02-2010
Spørgsmål:
Hej Arla Forum,
Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvilken markedsmæssig effekt jeres økologikampagne for Harmonie har haft i forhold til målgruppen(børnefamilier med forældre i alderen af 30-50 år) med hensyn til den position, I ønskede at lægge jer på? Og også hvilken gennemslagskraft kampagnen har haft?
Christina Madsen, Silkeborg
Svar:
Hej Christina,
Som du sikkert læser i forskellige medier, så udvikler økologien sig vældigt positivt, og det har den faktisk gjort siden efteråret 2009. Så overordnet er vores vurdering, at den kommunikationspakke med TV & print i forskellige medier samt den kampagne, der blev lavet sammen med Økologisk Landsforening har medvirket til at knække kurven i positiv retning.
Og det har bl.a. rod i det budskab/pay-off, vi skabte i kampagnen med "fordi økologi ikke koster en herregård". Det har flyttet købere fra billigmælk og tilbage i økologien.
Vi kan også se i vores målinger, at kendskab og loyalitet har en opadgående kurve. Så alt i alt har kampagnen haft en positiv effekt, på forbruget af økologiske mejerivarer totalt set, og også på vores mærke Harmonie®.
Med venlig hilsen
Anette Kalle
Senior Brand Manager økologi
Flere spørgsmål om: Køer & økologi