Omlæg al produktion til økologi
Indsendt den 20-04-2010
Spørgsmål:
Hej Arla!
Jeg så lige en reklame for jeres økologiske køer, og hvor glade de var, da de kom på græs. I bryster jer selv af at være en af de største økologiske producenter af mejeriprodukter, men hvorfor så ikke tage konsekvensen og gøre alt økologisk?
Måske bliver overskuddet mindre, men er det ikke en konsekvens I er villige til at tage, når jorden nu sveder? Jeg ved, at omlægning til økologisk landbrug tager tid, men hvorfor ikke begynde i dag?
Desuden tror jeg, vi er en del, der gerne vil danse med jeres køer, hvis al produktion omlægges.
Luna Fisker, Frederiksberg
Svar:
Hej Luna!
Tak for din mail.
Ja, det lyder nemt, men det er jo landmændene selv, som bestemmer, om de vil være økologiske eller ej. Arla er et andelsselskab ejet af landmændene.
Derudover er der stadigvæk mange danskere, som foretrækker konventionelle produkter, og vi vil gerne producere mejeriprodukter til begge målgrupper, men vi forsøger samtidig at øge andelen af økologiske mejeriprodukter i vores sortiment.
I forhold til mælk, så er ca. 1/3 af vores mælkesalg økologisk.
Du kan læse meget mere om økologi på vores hjemmeside på linket nedenfor
økologi
Med venlig hilsen
Arla Forum
Helle Høgh Sørensen
arlaforum@arlafoods.com
Flere spørgsmål om: Køer & økologi