Søgning

Søg på arla.dk

Alle opskrifter

Søg på arla.dk

Hjælp til søgning


Indhold

Hej Arla Jeg har været så heldig at få foræret en

Indsendt den 21-12-2011

Spørgsmål:

Hej Arla Jeg har været så heldig at få foræret en marcipanroulade med trøffel i. Marcipanen er æltet med past. æggehvide. Mit spørgsmål er: Hvorlænge kan marcipanrouladen holde sig med past. æg i, den er jo ikke bagt men er "rå". Den er lavet 10. dec. 2011. Kan den holde julen over og kan jeg have den stående fremme på kaffebordet nogle dage i julen eller skal den i køleskab lige efter kaffetid? Nu opbevarer jeg den i bagepapir i køleskabet. Med venlig hilsen Joan

Svar:

Hej Joan Tak for din mail. En marcipanrulle fremstillet og købt i fx en chokoladeforretning d. 10. december vil godt kunne holde julen over, så det vil jeg bestemt også mene, at din hjemmelavede marcipanrulle kan. Jeg er ikke så bekymret for æggehviden, den er jo pasteuriseret og arbejdet sammen med marcipan. Marcipan udtørrer derimod let, så jeg ville pakke marcipanrullen ind i plast og opbevare den på køl frem til servering. Personlig vil jeg ikke synes, at det er delikat at blive budt på konfekt, der har stået fremme i flere dage. Du behøver ikke skynde dig med at pakke marcipanrullen væk, men jeg synes, du skal gøre det, når du fornemmer, at der ikke bliver spist af den længere. Glædelig jul! Med venlig hilsen Arla Forum Mette Lebeck Forbrugerkonsulent arlaforum@arlafoods.com tlf. (+45) 70 15 05 00 (kl. 9 - 14) http://www.arla.dk/forum Arla Foods Amba Sønderhøj 14 DK-8260 Viby J Vil du fortælle os din mening? Vi vil rigtig gerne høre din mening om, hvordan du har oplevet at være i kontakt med Arla Forum. Det tager kun 2 min. at deltage i undersøgelsen. Klik på dette link: http://survey.euro.confirmit.com/wix/p475480885.aspx På forhånd tak for hjælpen!

Flere spørgsmål om: Mad & sundhed