Hvor meget kalcium er der i Cultura® DrikLight?
Indsendt den 04-05-2010
Spørgsmål:
Hej!
Vi har en søn på 12 år, som hellere vil drikke Cultura Light end Minimælk, som vi drikker hver dag. På deklarationen på Cultura Light, står der ikke hvor meget kalcium, det indeholder, så jeg ville gerne vide, om vores søn får alt det gode fra mælken, selv om han drikker Cultura Light.
Hvor meget eller hvor lidt anbefales det, at han drikker hver dag for at få det daglige behov for mælk opfyldt?
Anne Grethe Nielsen, Haarby
Svar:
Hej Anne Grete!
I princippet er Cultura® Drik syrnet skummetmælk tilsat frugtsaft. Der er tilsat ca. 15% frugtsaft. Så skal Cultura® Drik konverteres direkte til fx skummetmælk, skal der drikkes ca 15% mere, end hvis han havde valgt at drikke almindelig mælk.
Din søn vil få dækket behovet for kalcium ved at drikke en Cultura® light på samme vis, som hvis han drak almindelig mælk. Der er selvfølgelig tilsat flere ingredienser i en light drikkeyoghurt med smag, bl.a. sødestof. Desuden får man i Cultura® Drik også de gavnlige mælkesyrebakterier.
Det vil nok glæde din søn at vide, at vi lige har lanceret to nye Cultura® light smagsvarianter. En med hindbær og en med blåbær.
Cultura® Drik Light
Med venlig hilsen
Arla Forum
Tanja Bang Udengaard
arlaforum@arlafoods.com
Flere spørgsmål om: Mad & sundhed