Spørgsmål:
Hej,
Vi er igang med skoleprojeckt, og jeg skal undersøge processen af en almindelig mælkekarton med plastik skrugelåg.
– Hvilke råvarer og ressourcer der anvendes til emballagen – er de fornybare?
– Hvilke fremstillingsprocesser anvendes i produktionen af emballagen - hvilke miljømæssige påvirkninger har processen? Herunder undersøges energiforbrug, kemikalier ol.
– Genbrug af emballagen. Kan emballagen genbruges? Hvordan skal den behandles for at kunne genbruges? Er der grænser for hvor mange gange den kan genanvendes og hvilke processer benyttes for at kunne genanvende?
– Arbejdsmiljøforhold såvel i produktion af emballagen, påfyldning, levering af produktet i butikken, genanvendelse osv.
– Transport af den tomme emballage fra emballageproducent til læskedrikproducent, transport af den fulde emballage, transport af det
brugte/genbrugte materiale.
Ved godt det er lidt meget, men jeg har ikke kunne finde noget information om det, selv også jeres side, der skulle vise det, kan ikke åbnes.
Jacob, Farsø
Svar:
Hej Jacob,
Tak for din mail.
Vi producerer ikke selv vores emballage.
Mælkekartonen bliver produceret af Elopak, og de har en dansk hjemmeside, hvor I kan kontakte dem, med jeres spørgsmål.
Vi genbruger ikke mælkekartonen.
Kartonen er flad, når vi modtager den. I tappemaskinen bliver den foldet ud og lukket i bunden. Herefter fyldes mælken i, skruelåget svejses fast, og kartonen bliver limet i toppen til sidst.
Men som sagt, skriv til Elopak med jeres spørgsmål, for de vil være de rette til at svare på dem.
God fornøjelse med opgaven.
Med venlig hilsen
Arla Forum
Helle Høgh Sørensen
arlaforum@arlafoods.com