Kære Lillebror!
Tak fordi du har lavet ostehapser
Indsendt den 20-11-2011
Spørgsmål:
Kære Lillebror!
Tak fordi du har lavet ostehapser.
Vi kan godt lide at have dem med i madpakken, så spiser vi dem!
Men det er lidt træls at vi ikke selv kan åbne dem. De er så svære at åbne at
vi altid skal spørge en voksen om at hjælpe os. Man kunne måske bruge en kniv
eller en lynlås eller en saks? Altså en voksen kniv, ikke en børnekniv. Eller
alle de voksne i verden.
Vi håber at du kan hjælpe os!
Kærlig Hilsen
Minigufferne
Svar:
Hej Miniguffer
Tak for jeres mail.
Jeg kan godt forstå, at det er frustrerende ikke at kunne åbne Lillebror®
ostehaps, og det er naturligvis heller ikke meningen, at det skal være så
svært, som I beskriver.
Vores balancegang med emballagen ligger i, at emballagen er nødt til at slutte
helt tæt, for at osten ikke bliver dårlig, men samtidig må emballagen ikke være
for stram at åbne. Det kan godt være lidt svært at få de to ender til at mødes,
men vi forsøger, så godt vi kan.
Dertil vil jeg sige, at de på mejeriet løbende vurderer kvaliteten af
emballagen, og om vi kan forbedre den, og derfor videregiver jeg naturligvis
også jeres kommentarer til den produktansvarlige.
Ha´ en god dag!
Flere spørgsmål om: Produkter & sortiment