Jeres bearnaisesauce er helt forfærdelig
Indsendt den 08-04-2011
Spørgsmål:
Hej hos Arla!
Vi vil gerne give Marianne fra Esbjerg fuldstændig ret - Arlas bearnaise 5% er HELT forfærdelig. Den har intet med bearnaisesauce at gøre, hverken smagen eller konsistensen.
Den smager af lakrids (anis) og er tynd og sjappet, også efter afkøling. I kan faktisk ikke være bekendt at bruge navnet Bearnaise-sauce.
Marianne Pedersen, Aalborg
Svar:
Hej Marianne!
Tak for din mail.
Jeg beklager, at du har købt en Arla Karolines køkken® bearnaisesauce 5%, der ikke har levet op til dine forventninger.
Den sauce, du beskriver, lyder ikke særlig appetitlig, så måske har været noget galt med den?! Jeg er derfor nysgerrig efter at vide, om din vurdering er baseret på denne ene oplevelse, eller om du har smagt saucen flere gange?
Jeg kan oprette din henvendelse som en reklamation, men i så fald har jeg brug for produktionsdato og mindst holdbarhedsdato fra kartonen.
Rigtig god weekend.
Med venlig hilsen
Arla Forum
Mette Lebeck
arlaforum@arlafoods.com
Flere spørgsmål om: Produkter & sortiment