Spørgsmål:
Hej!
Jeg har lige fået en gratis smagsprøve af den nye Riberhus Esrom. Der oplyses, at osten kun må produceres i Danmark. Jeg kan derfor ikke forstå, hvorfor mejeri-mærket på smagsprøven var PL xxxxxx EU? Dette antyder vel at osten har oprindelse i Polen?
Jeg synes i øvrigt, at den smagsprøve jeg fik var utrolig kedelig i smagen, og
var meget "gummiagtig" i konsistensen.
Hvordan kan det lade sig gøre at markedsføre dette skuffende produkt som
"Esrom", når man i Canada kan købe en ganske udmærket og velsmagende Esrom ost fra Arla?
Helge Bolet, Trige
Svar:
Hej Helge!
Riberhus® Esrom er en af de to BGB oste vi har i Danmark. Jeg sender lidt om hvad BGB står for. Danske BGB oste
Riberhus® Esrom er fremstillet i Danmark af dansk mælk. Osten er efter endt lagring sendt til Polen for at blive pakket, derfor står der Polen på osten.
Jeg kan ikke genkende det, du skriver om din smagsoplevelse, og det undrer mig også, da det er helt den samme recept, osten laves efter, uanset om den skal sælges i Danmark eller et eller andet sted i udlandet.
Hvis du har nogle data fra den smagsprøve, må du meget gerne udfylde medsendte link, så mejeriet kan se på sagen. Reklamation
Tak fordi du skrev til os om din oplevelse med Riberhus® Esrom.
Med venlig hilsen
Arla Forum
Grete Møller
arlaforum@arlafoods.com