græsk og tyrkisk yoghurt
Indsendt den 07-08-2012
Spørgsmål:
Hej Arla
Jeg er medlem af Karolines Køkken, og bruger ofte opskrifterne i den ugentlige madplan - så tak for den!
Jeg har længe spekuleret over, hvad forskellen er på græsk og tyrkisk yoghurt. Og hvad de hver for sig bruges til. Kan I hjælpe med det?
Venlig hilsen
Bettina Johannsen
Svar:
Hej Bettina
Tak for din henvendelse.
Jeg kender ikke til tyrkisk yoghurt, men græsk yoghurt er kendetegnende ved at have en fast, cremet konsistens og traditionelt en høj fedtprocent i forhold til dansk yoghurt. Derudover kan der være forskel på de mælkesyrebakterier, der anvendes i fremstillingen af den græske yoghurt.
Arla har produceret to græskinspirerede yoghurter med en tyk, cremet konsistens og med en fedtprocent på henholdsvis 2% og 10%.
Se produkterne her: http://www.arla.dk/Produkter/Sog/?q=atea
Med venlig hilsen
Karolines køkken
Mette Lebeck
Flere spørgsmål om: Produkter & sortiment