Spørgsmål:
Hej Arla,
Jeg har et par forskellige spørgsmål til jeres kampagne og jeres hjemmeside.
Forresten - til information - er der på den ellers fine historiske tidslinje
af Arla på Arla.com et skift fra engelsk til dansk på de to sidste punkter af fortællingen- det, går jeg ud fra, er en fejl I gerne vil have rettet, da dansk jo ikke ligefrem er et verdenssprog.
Derudover vil jeg høre, om der er nogen grund til, at man på den danske hjemmeside "kun" kan se tre reklamefilm fra "tættere på naturen" kampagnen, når man kan se flere på Arla.com, og der er vist flere i dansk tv? Er der noget sted, man kan se alle reklamerne?
Samtidig vil jeg gerne forhøre mig om, om det er muligt i et regnskab eller andre steder på hjemmesiden at finde tal for, hvordan produktfordelingen er i de forskellige lande? Bl.a. hvor meget mælk der sælges (gerne i forhold til indbyggertal) i Danmark i forhold til andre lande? Hvor mange lande I er markedsledere i mv. (Jeg kender til omsætningen fordelt på forskellige lande, men er meget interesseret i det i forhold til produkter).
Katrine Jensen, København
Svar:
Hej Katrine!
Tak for din mail og for din opmærksomhed omkring fejlen på Arla.com.
Den bliver rettet hurtigst muligt.
Med hensyn til vores reklamefilm, så lægger vi alle vores reklamefilm på youtube, og du finder dem ved at søge på "arla videos".
Men det sidste spørgsmål vedrørende hvor meget mælk, der sælges i de forskellige lande holdt op på indbyggertal kan jeg ikke hjælpe med. For det første sælger vi fx kun frisk mælk i Sverige, Danmark, England, Finland og Holland og for det andet er det ikke noget, vi fører statistik over.
I forhold til vores strategi, kan du læse mere på vores hjemmeside her:
Strategi
Med venlig hilsen
Arla Forum
Helle Høgh Sørensen
arlaforum@arlafoods.com