Søgning

Søg på arla.dk

Alle opskrifter

Søg på arla.dk

Hjælp til søgning


Indhold

Snefest

Man kan jo krydse fingre for at det bliver snevejr, for så kan alle ens KOmmerater hoppe ud i sneen og bygge snekøer og snelygter, men ellers må man jo lave snestemning derhjemme. Her er der ideer til både ude og hjemme.  

 

For at give festen og bordet den rette stemning, er det vigtigt, at pynten holdes i hvidt. Så dæk bordet med en hvid dug og brug hvide tallerkner. Læg evt. et vatlag midt på bordet, det ligner sne. Put evt. fyrfadslys ned i syltetøjsglas sammen med groft salt.

 


Hent alle skabeloner til snefesten

 

Bordkort til sne-fest

  

Bordkort

Pak snemandsfiguren ind i vat, så kommer den til at se ud, som om den er lavet af sne
Skabelon

 Det skal du bruge:
 Hvidt og farvet karton
 Saks
 Limstift
 Vat

 

Sådan gør du:
1. Print skabelonen ud.
2. Klip evt. en grundskabelon ud i karton af bordkortets enkelte dele. Du kan bruge dem til at tegne efter.
3. Klip snemanden ud i hvidt karton. Læg mærke til, at du også skal klippe en bagside ud af selve snemanden, se på den lille tegning.
4. Del vattet så du får en tynd plade og klip den ene kant lige.
5. Put limstift på begge sider af snemanden og tryk vatpladen fast. 
6. Klip evt. vattet til, ca. 1 cm fra kanten.
7. Buk vattet om på bagsiden og lim den ekstra snemandsfigur fast.
8. Buk snemandfigurens ender bagud ved de stiplede linjer.
9. Klip hakkerne og stik enderne ind i hinanden, så bordkortet kan stå. Buk evt. snemanden lidt bagud, så står kortet bedre.
10. Klip hatten og næsen ud i farvet karton.
11. Fold hatteskyggen langs den stiplede linje og lim den fast på snemanden.
12. Lim hattepynten fast.
13. Klip sorte cirkler ud med en hullemaskine og lim dem fast som snemandens øjne og knapper.
14. Lim gulerodsnæsen fast.
15. Skriv gæstens navn under snemanden.



 

Indbydelseskort

  

Indbydelseskort

Send et indbydelseskort med masser af snefnug, så dine gæster straks ser, at det er en snefest, du indbyder til
Skabelon

 Det skal du bruge:
 Mørkeblåt og hvidt karton
 Saks
 Limstift
 Hullemaskine

 

Sådan gør du:
1. Print skabelonen ud.
2. Klip evt. en grundskabelon ud i karton af skabelonens enkelte dele. Du kan bruge dem til at tegne efter, hvis du skal lave mange kort. 
3. Klip kortet ud i mørkeblåt karton og klip snefeltet ud i hvidt karton.
4. Fold langs bukkestregen og lim ombukket fast på bagsiden af kortet. 
5. Klip hvide cirkler ud med en hullemaskine og lim dem fast på kortet som sne- fnug.
6. Skriv invitationen på bagsiden af snefeltet.



 

Servietter til snefest

  

Servietter

Fold servietter som snebolde, det vil se flot ud på bordet
Skabelon

 Det skal du bruge: 
 Hvide frokostservietter
 Evt. hvid sytråd
 Saks

 

Sådan gør du:
1. Fold servietterne en gang ud til et rektangel.
2. Klip den foldede fals af, så lagene bliver låse.
3. Siksak-fold servietten fra den smalle ende i smalle låg
4. Bind et stykke tråd fast om midten af den foldede serviet eller brug den afklippede fals.
5. Træk forsigtigt serviettens lag fra hinanden. Halvdelen af lagene trækkes opad og halvdelen trækkes nedad, så servietten bliver rund.
Klem servietten lidt sammen, så den bliver mere rund.



 

Sugerør til snefest

  

Snekrus

Lim vatkugler på plastickrusene, det ser flot ud
Skabelon

 Det skal du bruge: 
 Plastickrus
 Vat
 Lim

 

Sådan gør du:
1. Rul små kugler af vat.
2. Kuglerne på det viste krus har en diameter på ca. 2 cm.
3. Lim vatkuglerne fast forneden på kruset

 

Sugerør til snefest

  

Sugerør

Sæt små vatkugler fast øverst på sugerøret, det er hurtigt, og det ser godt ud.
Skabelon

 Det skal du bruge: 
 Sugerør
 Vat
 Lim

 

Sådan gør du:
1. Rul små kugler af vat.
2. Kuglerne på det viste sugerør har en diameter på ca. 3 cm.

3. Klip et hak i midten af vatkuglen og træk sugerøret igennem.
4. Sæt vatkuglen fast ved sugerørets ombuk



 

Bordpynt - Snevejr

  

Bordpynt - Snevejr

Hæng vatkugler trukket på sytråd op over bordet, det vil give en stemning af snevejr. Sæt sy-tråden fast i loftet med tape eller tegnestifter

 Det skal du bruge: 
 Vat
 Hvid sytråd
 Nål
 Tape eller tegnestifter

 

Sådan gør du:
1. Rul små kugler af vat. Kuglerne på billedet har en diameter på ca. 2 cm.
2. Træk vatkuglerne på sytråd, brug en nål



 

Bordpynt - Iskrystal

 

  

Bordpynt - Iskrystal

Hæng iskrystaller op i sytråde. Du kan også lægge dem som pynt på bordet
Skabelon

 Det skal du bruge: 
 Hvidt karton
 Saks
 Hvid sytråd
 Nål

 

Sådan gør du:
1. Print skabelonen ud.
2. Klip evt. en grundskabelon ud i karton, som du kan bruge til at tegne efter.
3. Klip iskrystaller ud i hvidt karton og hæng dem evt. op i sytråd. Brug en nål til at lave ophængningshullet.



 

 

  

  

 

 Det skal du bruge: 
 Saks

 

Sådan gør du:
1. Print og klip kagekabelonen ud.
2. Læg skabelonen på kagen og drys med flormelis. Brug en sigte og en ske til at røre med.
3. Fjern forsigtigt skabelonen fra kagen.



Aktiviteter og lege

Her er lege og aktiviteter, som kan gøre din fest endnu sjovere.


 

  

  

Rydde sne

Pust dig til sejren over din modstander

 Det skal du bruge: 
 Vat
 Sugerør

 

Sådan gør I:
1. Inden du starter på legen, skal du rulle en masse kugler af vat.
2. Så skal hver deltager have et sugerør.
3. Det gælder om at puste alle vatkuglerne over til modstanderen.
4. De to deltagere placeres på hver side af bordet med hver sit sugerør. Vatkuglerne lægges midt på bordet, ved siden af hinanden. 5. Du flytter på vatkuglerne ved at puste igennem sugerøret, de må ikke røres med hænderne.
6. Vinderen er den, der først får pustet alle vatkuglerne over til modstanderen



 

 

  

  

Hvad gemmer sig under sneen?

Hvem har styr på både fantasien og følesansen?

 Det skal du bruge: 
 Et hvidt lagen/stykke stof
 Papir
 Blyanter

 Småting, fx:
 Legetøj
 Små køkkenredskaber
 Værktøj og lignende

 

Sådan gør I:
1. I deles op i to hold, og hvert hold får papir og en blyant.
2. Mens I forlader rummet, lægges der en masse forskellige ting ud på gulvet, som herefter bliver dækket af det hvide lagen.
3. Det første hold får fx 5 minutter til at mærke efter, hvad det er, der ligger under lagnet. Det må ikke siges højt, men skal skrives på papiret.
4. Når det andet hold også har mærket efter, afgøres det, hvilket hold der har vundet.

 

 

  

Is-dans

Det er sjovt at se, hvor længe man kan danse, uden at isterningen falder af.

 Det skal du bruge: 
 Isterninger
 Musik

 

Sådan gør du:
1. Hver deltager får en isterning, som placeres på oversiden af hånden.
2. Det er nu meningen, at man skal danse uden at isterningen falder af hånden. Gør den det, går man ud. Man skal selvfølgelig bevæge sig til musikken ellers går man også ud.
3. Den, der kan danse længst med isterningen, har vundet.
4. I kan også lege legen som stopdans, hvor man skal sætte sig ned, når musikken stopper. Det er bare lidt sværere.

 

 

 

  

Sneboldkast

Scor flest points ved at kaste snebolde ned i krusene.

 Det skal du bruge: 
 Plastickrus
 Hvidt papir

 

Sådan gør I:
1. Du kan skrive direkte med en tusch på krusene, eller du kan lime et stykke papir fast med pointtallet.
2. Krøl hvidt papir sammen til kugler og brug dem som bolde.
3. Placér plastickrusene et stykke væk, markér evt. en streg på gulvet, som man skal kaste fra.
4. Skriv pointtal på plastickrusene med tusch eller lim et stykke papir fast med tape.
5. Hver deltager får fem bolde, og den, der får det højeste antal point, har vundet.



 

 

 

  

Byg en snemand

Hvem kan hurtigst bygge en menneske-snemand?

 Det skal du bruge: 
 Ruller med toiletpapir

 

Sådan gør I:
1. I er sammen to og to, og den, der kan lave den flotteste snemand, har vundet.
2. Hvert hold får en rulle toiletpapir. Det er sjovt, hvis de personer, der skal pakkes ind, får en sjov hat på hovedet.
3. Armene og benene samles og makkeren prøver hurtigst muligt at pakke den anden ind i toiletpapir.
4. Vinderen er den, der hurtigst og pænest kan pakke sin makker ind


/Kampagner/B%c3%b8rnehj%c3%b8rne/spil/spil_178x110.gif

Mød Arlas køer

Ko spiser under gårdbesøg

Besøg en rigtig landmand