Søgning

Søg på arla.dk

Alle opskrifter

Søg på arla.dk

Hjælp til søgning


Indhold

Gys og gru fest

Buu – huu, hvem mon spøger?

Græskar kan selvfølgelig bruges til at pynte op med, men vidste du, at græskar smager KOdylt godt? Her er opskrifter på både suppe og brød.

 

Halloween er gennem de senere år blevet mere og mere populært, og på mange skoler, fritidsordninger og i børnehaver er Halloween årets store efterårstema. 

 

Græskarmænd og -damer er det store hit. Halloween er en tradition, der kommer fra Amerika, hvor det fejres sidst i oktober og på dansk egentlig ville hedde; AlleHelgensAften.

 

Læs mere om Halloween her.

 

Du kunne jo holde en fest og slutte med, at alle i uhyggelig udklædning går rundt i mørket og ringer på folks døre - hvis det altså er Halloween.

Spil

 

Hekse på spil

Se også nederst på siden


Download alle skabeloner til gys og gru fest (257 Kb)

 

 

 

  

Invitation

Send nogle uhyggelige invitationer med spøgelser og hvid skrift til dine venner.
Skabelon

 Det skal du bruge: 
 Sort karton
 Hvidt papir
 Saks
 Lim
 Blyant
 Lille tynd pensel
 Rød maling
 Hvid maling

 

Sådan gør du:
1. Print spøgelset, klip den ud og brug den som skabelon.
2. Fold et stykke sort karton på 27x18 cm.
3. Klip spøgelset ud efter skabelonen og lim det på kortet.
4. Tegn øjne, mund og næse med blyant.
5. Med den lille tynde pensel males bogstaver, så de ser ud som de er rystet.
6. Mal ligeledes små bloddråber med rød maling.

 

 Det skal du bruge: 
 Et helt græskar
 Spritpen 
 Kniv
 Grydeske (evt. af metal)
 En lille smule atamon
 Bagepensel.

 

Skær en græskarmand

Græskar indeholder en vis del naturligt sukker, og derfor kan du opleve at der kommer små bananfluer omkring græskarhovedet, efterhånden som græskarhovedet går i opløsning. Det kan derfor være en fordel at anbringe hovedet udendørs - hvis du har mulighed for det.

Sådan gør du:
1. Tegn omrids af låget på toppen af græskarret med spritpennen, og skær det af med en skarp kniv. Få hjælp fra en voksen, hvis du ikke er vant til at skære med skarpe knive.
2. Skær kødtrevler og kerner fri, og skrab dem ud med grydeskeen.
3. Skrab græskarrets indvendige side med grydeskeen - indtil siderne er jævne og 2-3 cm tykke.
4. Pensl græskarrets indvendige side med fx atamon - for at forhindre at græskarret mugner hurtigt. Sørg for at børnene ikke kommer i kontakt med atamon.
5. Tegn herefter græskarmandens øjne, næse og mund op med spritpennen. Skær forsigtigt hver enkelt del ud med kniven fra græskarrets yderside.
6. Sæt evt. et fyrfadslys eller haveblus i bunden af græskarret - så kan det fungere som lygte. Man kan også putte en lyskæde i - så kan græskarret lyse hele tiden.

 

  

Sugerør

Klip og mal sjove græskar til sugerørene.
Skabelon

 Det skal du bruge: 
 Hvidt og sort karton
 Saks
 Lim
 Færdigkøbte øjne
 Lille tynd pensel 
 Orange maling

 

 

Sådan gør du:
1. Print græskaret, klip den ud og brug den som skabelon.
2. Klip et græskar ud efter skabelonen i sort karton.
3. Klip toppen til græskaret ud i hvidt karton og lim det på.
4. Klip to små huller der hvor sugerøret skal stikkes igennem.
5. Lim færdigkøbte øjne på græskaret.
6. Mal med orange maling prikker på toppen og en mund.



 

  

Bordkort

Lav bordkort i den rette stemning.
Skabelon

 Det skal du bruge: 
 Hvidt og sort karton
 Saks
 Lille tynd pensel
 Rød maling
 Færdigkøbte øjne

 

Sådan gør du:
1. Print flagermusen, klip den ud og brug den som skabelon.
2. Fold et stykke hvidt karton på 10x8 cm.
3. Skriv navn og mal bloddråber på kortet.
4. Klip en flagermus ud i sort karton efter skabelonen.
5. Lim to færdigkøbte øjne på flagermusen.
6. Lim flagermusen på kortet.



 

  

Flagermusmaske

Tag maskerne på og gæt hvem der er hvem.
Skabelon

 Det skal du bruge: 
 Færdigkøbt maske
 Saks
 Pensel
 Sort og hvid maling
 Elastik

 

 

Sådan gør du:
1. Mal en færdigkøbt maske med sort maling til den er helt dækket.
2. Print flagemusmasken, klip den ud og brug den som skabelon.
3. Klip masken ud i sort karton efter skabelonen.
4. Lav to små huller i hver side af masken.
5. Put elastikken på masken igennem hullerne og bind en lille knude på bagsiden.
6. Mal med hvid maling i kanterne på masken.



 

  

Pynt: Edderkopper

Lav små edderkopper, som kravler rundt på bordet.

 Det skal du bruge: 
 Små runde styroporop-
 kugler
 Skarp kniv
 Færdigkøbte øjne
 Saks
 Lim
 Sort og hvid maling

 

Sådan gør du:
1. Halver en lille rund styroporkugle med en skarp kniv. 
2. Mal den med sort maling.
3. Lim et par færdigkøbte øjne på.
4. Mal et hvidt kors på ryggen.
5. I sort karton klippes en lille rund cirkel hvorfra der klippes ben i forskellige længder, benene og cirkel hænger sammen.
6. Lim cirklen i bunden af edderkoppen.