Søgning

Søg blandt opskrifter og produkter

Alle opskrifter

Søg blandt opskrifter og produkter

Har du spørgsmål?
Så gå til Arla Forum


Indhold

Mad med madplaner

Mad med madplaner

Planlæg ugen ved hjælp af vores madplaner. De indeholder en nem, varieret og sund hverdagsmad til en gennemsnitsfamilie på 2 voksne og 2 børn.

 

Vi udvikler en 5 dages madplan ud fra følgende kriterier:

 

Være varieret 

Madplanen skal rumme en varieret kost i ugens løb. Det vil sige, at madplanen skal indeholde fisk, fjerkræ, svin, okse og en grøn ret pr. uge - med variation i tilbehøret, så som kartofler, ris, pasta og brød.

 

Opskrifterne skal følge sæsonen.

 Vi følger sæsonen for råvarer således at fx kål og rodfrugter indgår i vinteropskrifterne, og basilikun i sommermaden. Det spiller en væsentlig rolle for økonomien.

 

Ernæringen skal følge de officielle anbefalinger

Alle opskrifter skal have en fedtenergiprocent på max. 30 - jvf. de officielle anbefalinger, og retterne skal befinde sig i intervallet ca. 8000 kJ - 12.000 kJ - for at en gennemsnitsfamilie kan blive mæt. I valget af opskrifter sker der også en vurdering af, om man nu også kan blive mæt af retten, og her tæller mængden og typen af grønsager og frugt meget.

 

I hver opskrift (til 4 personer) skal der min. være 600 g frugt/grønt som tilbehør, og 1 kg kartofler / 320 g ris / 300 g tør pasta eller 500 g frisk pasta.

 

Fra officiel side anbefaler man 600 g frugt/grønt pr. person pr. dag, derfor skal vores aftenmadsretter give de 150 g - dvs. en fjerdel af den anbefalede dagsration. Med en madplans-opskrift til 4 personer (2 voksne og 2 børn) er det således muligt for den voksne at få ca. 200 g grønt hver, og børnene ca. 100 g - alt afhængig af alder og appetit.

 

Fornuftig tilberedningstid 

Vi tilstræber, at retterne kan tilberedes på 30 - 45 min., og ellers bør retten kunne passer sig selv i ovnen, så du får tid til andre gøremål, mens maden bliver færdig.

 

 Dagligdagsvarer

Vi bestræber os også på at anvende dagligdagsvarer, der kan købes i de fleste forretninger.

 

Og endelig er det vores hensigt, at du får råvarerne brugt i løbet af en uge, så du ikke står med mange rester, herunder halve mejerivarer fredag aften. Men de ernæringsmæssige kriterier er vigtigere end det at tømme en karton, i det store puslespil, som det er at vælge og sammensætte opskrifterne.


Tilmeld dig ugens madplan

Tilmeld dig ugens madplan

Tilmeld dig vores madplan og få opskrifter fra Karolines Køkken til ugens hverdage.

De 8 kostråd

Spis frugt og grønt - 6 om dagen

Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag

Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager

Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød

Spis varieret og bevar normalvægten

Sluk tørsten i vand

Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen

Ernæringspolitik

Generelt tilstræber vi så lavt fedtindhold som muligt - uden at gå på kompromis med, at maden skal smage godt.

Beregn mængden af mad

Beregn mængden af mad

Få svar på hvor meget mad, til hverdag, du bør beregne pr. person