Søgning

Søg blandt opskrifter og produkter

Alle opskrifter

Søg blandt opskrifter og produkter

Har du spørgsmål?
Så gå til Arla Forum


Indhold

Madkalender

13 Maj

Kr. Himmelfartsdag

Forventninger har stor betydning, når vi spiser. Hvis vi tror, vi tager en mundfuld hakkebøf i munden, og det så viser sig at være fårekød, får vi en dårlig oplevelse. Havde vi derimod vidst, det var en fårekarbonade, så havde vi måske været i stand til at nyde den.

 

Sådan er det også med Kristi Himmelfartsdag. Dagen forbindes ikke med bestemte madtraditioner, men den kan alligevel nemt give en uheldig smag, hvis vi har forkerte forestillinger. Mange tror, det er en tung og trist dag i den kriste fortolkning, men sådan er det slet ikke.

 

Glædens dag...

Kristi Himmelfartsdag ligger altid på den sjette torsdag efter påske, og det er en af de glædelige kristne helligdage. Dagen er et minde om, at Jesus for til himmels. Det fejres, at han opstod fra de døde og sejrede over djævlens magt. Fortolkningen siger også, at Jesus ved at fare til himmels og fjerne sig fra sin jordiske eksistens, kan være overalt og nær ved hvert eneste menneske på en gang. Himmelfarten bliver på den måde starten på et tættere forhold mellem Jesus og menneskene – og også derfor er det en glædelig dag i den kristne tro.

 

Bare en herlig feriedag
For de fleste er dagen bare en ganske almindelig fridag – og et behageligt afbræk i arbejdsugen. Mange vælger at holde fredagen fri og få en hel lille ferie ud af det. Dagen bliver også tit brugt til konfirmationer, bryllupper og til private traditioner som skovture, fisketure eller fællesture til sommerhuset.

 

Dagens madtradition skal skabes
Der er ingen særlige retter og madtraditioner knyttet til Kristi Himmelfarts dag. Bortset fra de private traditioner, der altid kan opstå i familier og vennekredse.

 

Vi byder ind med følgende retter. Måske de kan blive en tradition...

Til tema: Opskrifter til Kristi Himmelfartsdag

23 Maj

Pinse

Mad- og pinsetraditioner

Pinsedag fejres 50 dage efter påskedag og er en helligdag. Før mødtes københavnere på Frederiksberg bakke for at se pinsesolen danse. Denne skik har bredt sig til resten af landet, hvor de morgenfriske stadig tager ud for at se den dansende sol.

 

Kylling, kartofler og rabarber

Der er ingen officielle madtraditioner knyttet til pinse, men mange spiser ovnstegt kylling og nye kartofler til pinse og en eller anden form for rabarber/eller jordbærkage til dessert. For år tilbage foreslog biskoppen i Roskilde, at vi skulle spise fisk i pinsen for på denne måde at huske pinsen som kristendommens tredie store fest: Fest for Helligåndens komme, og da helligåndens flammer er røde, kan vi også forbinde pinsen med røde råvarer eller rød som rødtunge.

 

Gennem de senere år har Danmarks Fiskerhandlerforening samarbejdet med biskop Jan Lindhardt, Roskilde om lancering af årets pinsefisk.

Søg efter opskrifter med frokost

6 Januar

Helligtrekongersaften og -dag

Julen blev i gamle dage officielt afsluttet 5. januar. Et tre-grenet kongelys blev sat på middagsbordet, og man spiste et godt måltid mad. Kongelysets grene mødtes i et knudepunkt, hvor der kunne være indstøbt krudt. Når lyset brændte ned, lød der et stort knald, og lysene gik ud. Julen var ovre.


Overtro

Helligtrekongersaften kunne man, ifølge gammel overtro, se sin kommende ægtemand i drømme. For at drømmen skulle gå i opfyldelse, skulle man, i følge overtroen, gå baglæns i seng eller stå med det ene ben i sengen og det andet på jorden og sige:

Jeg beder jer, hellige konger tre,
at I i nat vil lade mig se,
hvis seng jeg skal rede,
hvis dug jeg skal brede,
hvis brud jeg skal være,
hvis navn jeg skal bære,
med ære

Søg efter opskrifter med brød

Flere hændelser i Februar

Kyndelmisse

Den 2. februar er helt fra gammel tid blevet opfattet som den koldeste dag på året. Det er her, vinteren vender. Kyndelmisse kender vi blandt andet fra digteren St.St. Blichers sang “Det er hvidt derude”. Jeppe Aakjær skriver i sin sang “Sneflokke kommer vrimlende” om Kjørmes Knud, som er en anden betegelse for kyndelmisse-knude.


Baggrund

Baggrunden for kyndelmisse er, at den 2. februar ligger lige mellem de to datoer 1. november og 1. maj. 1. november blev i gamle dage betragtet som vinterens første dag, og 1. maj som den første forårsdag. Kyndelmisse er også blevet kaldt kandelabermesse og lysenes messe. I de katolske kirker velsigner man stadig vokskerterne og tænder lys til Jomfru Marias ære den 2. februar.


Madtraditioner

Kyndelmisse-dag fik man pandekager, og man drak enten øl, brændevin eller kaffe til. Middagsmaden kunne fx bestå af stuvet hvidkål med flæsk, sylte og pølse. Andre spiser suppe kyndelmissedag.


Gamle kyndelmissevarsler

I Jylland sagde man i gamle dage, at hvis blæsten på kyndelmissedag var så stærk, at 18 kællinger ikke kunne holde fast på den 19., så blev det tidligt forår. Helt modsat sagde man på Sjælland, at hvis man kyndelmisse-dag kunne lægge en visk halm udenfor, uden at den blæste væk, så var foråret lige om hjørnet.

Fastelavn

Fastelavn falder ikke på nogen bestemt dag, men omtrent syv uger før påske og mellem den 1. februar og 7. marts. Fastelavn stammer fra det plattyske Fasteabend, der betyder fasteaften og er aftenen, før fasten begynder. Der er derfor en gammel tradition for at feste op til flere dage, inden fasten begyndte. Fastelavn er en hedensk vår- og frugtbarhedsfest, som kirken har overtaget.


Fastelavnslege

Slå katten af tønden: I gamle dage slog både voksne og børn katten af tønden. Det foregik enten til hest eller stående på jorden. I tønden var der en rigtig kat, fordi katten i gamle dage blev betragtet som et ondt væsen, som var i ledtog med de onde magter. Derfor skulle den én gang om året mærke ondskaben selv. I dag kommer der slik og appelsiner ud af tøndens bund, og den, som slår hul på tønden, er kattekonge.


Fastelavnsris

Traditionen med fastelavnsris er over 1000 år gammel. Fastelavnsris havde ikke slik og pynt på riset, men blev brugt til at piske hinanden. Unge piger og kvinder, som ikke havde børn, blev pisket. Man troede, at slagene gjorde det lettere at få børn.

Til tema: Opskrifter til fastelavn

Valentinsdag

Valentinslegenden

Valentinsdag har rødder helt tilbage til det 3. århundrede efter Kristus. Valentinelegenden fortæller, at kejser Claudius, som førte mange krige, havde svært ved at få de unge mænd til fronten. Claudius ophævede alle forlovelser og ægteskaber i Romerriget og forbød de unge mennesker at gifte og forlove sig. En kristen præst, Valentinus, nægtede dog at følge kejser Claudius og viede i al hemmelighed mange af de unge. Da Claudius opdagede det, fængslede han Valentinus på livstid.

Valentinsdag er en engelsk/amerikansk tradition, som vi har taget til os gennem de senere år.

Valentinsdag sender man kort, blomster og gaver til den, man holder af, men endnu ikke er fast forbundet med.

Valentinsdag er den dag på året, hvor de fleste bliver gift i USA.

Valentinssymbolet er et rødt hjerte, og dagen kaldes i Sverige for Alle hjerters dag.

Til tema: Valentinsdag

Pandekagedag

Pandekagedag eller "hvide tirsdag", som den også blev benævnt, var oprindeligt den absolut sidste dag efter festdagen fastelavnsdag. Fastelavn var festen, før den 40 dage lange fastetid, og om tirsdagen, før fasten begyndte, skulle man have brugt de hvide råvarer; mel, æg og mælk. Og så var det nærliggende at bage og spise sig mæt i pandekager. Deraf navnet "hvide tirsdag".

I dag spiser vi både søde dessertpandekager med sukker eller syltetøj og usøede madpandekager, der smager dejligt med et krydret fyld.

Pandekager kan spises alle dage året rundt, og derfor har vi samlet pandekageopskrifter herunder. Så er det blot at finde ingredienser, forklæde og pande frem.

Velbekomme og god fornøjelse!

Søg efter opskrifter med pandekager

Mission

Mission

Arlas mission er at tilbyde moderne forbrugere mælkebaserede fødevarer som skaber inspiration, tryghed og velvære.

/Global/B%c3%b8rnehj%c3%b8rne/bornehjornet_portletbillede.jpg

Besøg børnehjørnet, hvor der er masser af aktiviteter, fester og spil.