Søgning

Søg blandt opskrifter og produkter

Alle opskrifter

Søg blandt opskrifter og produkter

Har du spørgsmål?
Så gå til Arla Forum


Indhold

Madkalender

1 April

Skærtorsdag

Skærtorsdag er afskedens dag, og om aftenen spiser Jesus sammen med sine disciple for sidste gang - den aften, hvor han giver brød til sin disciple.


Da aftenen blev holdt på jødernes påskefest, er det nærliggende at tro, at lam, salat, vin og usyret brød har været det foretrukne måltid.


Lam, salat og brød er da også det, vi forbinder med påsken, og vores gæstekok Susanne E. Rasmussen har derfor sammensat en spændende påskebrunch.

Søg efter opskrifter med påske

2 April

Langfredag

Langfredag, den triste og sorte dag i påsken, hvor Jesus dræbes på korset, hvilket vi markerer ved at flage på halvt. Dagen kan også symboliseres ved de mørke retter.

Søg efter opskrifter med Påske
  • Skimmelost med syltede valnødder og smørristet rugbrød

    Skimmelost med syltede valnødder og smørristet rugbrød

    60+ min

    9 ingredienser
  • Hjerter i vildtsauce

    Hjerter i vildtsauce

    60 min

    13 ingredienser
  • Sorte gryde

    Sorte gryde

    60+ min

    10 ingredienser

4 April

Påskedagene

I Kristendommen indleder påskedag påskens festuge, hvor Jesus opstår fra de døde. Og tiden der følger er den lyse og glædelige periode pga. opstandelsen.


Påsken er også årets første store samlingspunkt for familien og venner. De gode sammenhængende dage med muligheder for at ses både til påskebrunch, - frokost- og - middag. Sild, æg, og lam er nogle af påskens råvarer, med retter der har rødder tilbage til jødernes påskemad: Lam, usyret brød, bitre salater og krydret sød sauce haroseth (dadler, mandler, figner, vin og kanel).


Påskens og kirkens liturgiske farver er hvid og gul, farver vi også genfinder i påskens mad og råvarer: Karry, safran, appelsin, gurkemeje, ananas og æg - ikke at forglemme.

Til tema: Påske

Flere hændelser i April/Maj

Økodag

Søndag den 18. april er køernes forårsfest. Den dag bliver de lukket på græs rundt omkring på en række af landets økologiske gårde. Hvis du vil være med til at fejre Økodagen, kan du besøge en af gårdene.


Og hvis du vil støtte den økologiske tankegang, kan du vælge at lave mad med Karolines Køkken økologiske fraiche 9% eller økologisk piskefløde.

Søg efter opskrifter med økologi

Storebededag

Varme hveder

Storebededagsaften - den fjerde torsdag efter påske - spiser vi danskere varme hveder. Traditionen med varme hveder er opstået i midten af 1800-tallet og skyldes, at storebededag var en arbejdsfri bede- og bodsdag. Bagerne måtte derfor ikke bage brød på helligdagen og bagte i stedet hvedetvebakker storebededagsaften, som folk kunne købe for at spise dagen efter.


Storebededags oprindelse

Storebededag blev lovfæstet under Christian V i 1686 og fik navnet ”ekstraordinær, almindelig bededag”. Storebededag var dengang blot en af mange bededage spredt ud over året. På bededagene skulle folk holde fri, gå i kirke og faste. Dagens idémand var Hans Bager, der var biskop i Roskilde fra 1675-1693.


Spadsereture på voldene

En anden storebededagstradition var det københavnske borgerskabs spadsereture på voldene, der kan føres tilbage til 1700-tallet. På disse spadsereture lyttede københavnerne til klokkespillet fra Frue Kirke og nød synet af de nyudsprungne, forårsgrønne linde– og kastanjertræer. Klokkespillet blev sat op i 1747, men gik til grunde efter englændernes bombardement i 1807. Spadsereturene blev senere henlagt til Christanshavns vold og Kastellet.

Søg efter opskrifter med hveder

Mors dag

Mors dag er altid den 2. søndag i maj. Her får familiens mor gaver og ekstra meget omsorg. Mors dag blev indført i Danmark i 1928, men dagen er aldrig blevet så stort et fænomen som i USA. Det var en amerikansk frøken Miss Anna Jarvis i Philadelphia, som opfandt dagen til minde om sin mor, der døde den 9. maj 1906.

Mors dag behøver ikke nødvendigvis være med indkøbte gaver - lidt forkælelse af resten af familien er også en form for gave. Prøv at overraske med morgenmad på sengen eller arranger en brunch, måske sammen med naboen(erne) og gør det til en årlig tradition. Mødrene vil elske at få en fridag!

Brunch
Brunch er sen morgenmad, et dovent måltid, der ligger mellem klokken 10 og 14, og som snildt kan vare en halv søndag.

Søg efter opskrifter med brunch

Kr. Himmelfartsdag

Forventninger har stor betydning, når vi spiser. Hvis vi tror, vi tager en mundfuld hakkebøf i munden, og det så viser sig at være fårekød, får vi en dårlig oplevelse. Havde vi derimod vidst, det var en fårekarbonade, så havde vi måske været i stand til at nyde den.

 

Sådan er det også med Kristi Himmelfartsdag. Dagen forbindes ikke med bestemte madtraditioner, men den kan alligevel nemt give en uheldig smag, hvis vi har forkerte forestillinger. Mange tror, det er en tung og trist dag i den kriste fortolkning, men sådan er det slet ikke.

 

Glædens dag...

Kristi Himmelfartsdag ligger altid på den sjette torsdag efter påske, og det er en af de glædelige kristne helligdage. Dagen er et minde om, at Jesus for til himmels. Det fejres, at han opstod fra de døde og sejrede over djævlens magt. Fortolkningen siger også, at Jesus ved at fare til himmels og fjerne sig fra sin jordiske eksistens, kan være overalt og nær ved hvert eneste menneske på en gang. Himmelfarten bliver på den måde starten på et tættere forhold mellem Jesus og menneskene – og også derfor er det en glædelig dag i den kristne tro.

 

Bare en herlig feriedag
For de fleste er dagen bare en ganske almindelig fridag – og et behageligt afbræk i arbejdsugen. Mange vælger at holde fredagen fri og få en hel lille ferie ud af det. Dagen bliver også tit brugt til konfirmationer, bryllupper og til private traditioner som skovture, fisketure eller fællesture til sommerhuset.

 

Dagens madtradition skal skabes
Der er ingen særlige retter og madtraditioner knyttet til Kristi Himmelfarts dag. Bortset fra de private traditioner, der altid kan opstå i familier og vennekredse.

 

Vi byder ind med følgende retter. Måske de kan blive en tradition...

Til tema: Opskrifter til Kristi Himmelfartsdag

Opbevar brødet i brødkasse

Pak brødet i en plastikpose egnet til madvarer og opbevar det i et køkkenskab, i en brødkasse eller krukke (evt. i køleskab). Lyst brød bør ikke opbevares i køleskab, men det kan være nødvendigt for at undgå, at det mugner. Brød, evt. opbevaret i fryseren, er altid et godt tilbehør til et måltid.