Søgning

Søg blandt opskrifter og produkter

Alle opskrifter

Søg blandt opskrifter og produkter

Har du spørgsmål?
Så gå til Arla Forum


Indhold

Madkalender

30 April

Storebededag

Varme hveder

Storebededagsaften - den fjerde torsdag efter påske - spiser vi danskere varme hveder. Traditionen med varme hveder er opstået i midten af 1800-tallet og skyldes, at storebededag var en arbejdsfri bede- og bodsdag. Bagerne måtte derfor ikke bage brød på helligdagen og bagte i stedet hvedetvebakker storebededagsaften, som folk kunne købe for at spise dagen efter.


Storebededags oprindelse

Storebededag blev lovfæstet under Christian V i 1686 og fik navnet ”ekstraordinær, almindelig bededag”. Storebededag var dengang blot en af mange bededage spredt ud over året. På bededagene skulle folk holde fri, gå i kirke og faste. Dagens idémand var Hans Bager, der var biskop i Roskilde fra 1675-1693.


Spadsereture på voldene

En anden storebededagstradition var det københavnske borgerskabs spadsereture på voldene, der kan føres tilbage til 1700-tallet. På disse spadsereture lyttede københavnerne til klokkespillet fra Frue Kirke og nød synet af de nyudsprungne, forårsgrønne linde– og kastanjertræer. Klokkespillet blev sat op i 1747, men gik til grunde efter englændernes bombardement i 1807. Spadsereturene blev senere henlagt til Christanshavns vold og Kastellet.

Søg efter opskrifter med hveder

9 Maj

Mors dag

Mors dag er altid den 2. søndag i maj. Her får familiens mor gaver og ekstra meget omsorg. Mors dag blev indført i Danmark i 1928, men dagen er aldrig blevet så stort et fænomen som i USA. Det var en amerikansk frøken Miss Anna Jarvis i Philadelphia, som opfandt dagen til minde om sin mor, der døde den 9. maj 1906.

Mors dag behøver ikke nødvendigvis være med indkøbte gaver - lidt forkælelse af resten af familien er også en form for gave. Prøv at overraske med morgenmad på sengen eller arranger en brunch, måske sammen med naboen(erne) og gør det til en årlig tradition. Mødrene vil elske at få en fridag!

Brunch
Brunch er sen morgenmad, et dovent måltid, der ligger mellem klokken 10 og 14, og som snildt kan vare en halv søndag.

Søg efter opskrifter med brunch

13 Maj

Kr. Himmelfartsdag

Forventninger har stor betydning, når vi spiser. Hvis vi tror, vi tager en mundfuld hakkebøf i munden, og det så viser sig at være fårekød, får vi en dårlig oplevelse. Havde vi derimod vidst, det var en fårekarbonade, så havde vi måske været i stand til at nyde den.

 

Sådan er det også med Kristi Himmelfartsdag. Dagen forbindes ikke med bestemte madtraditioner, men den kan alligevel nemt give en uheldig smag, hvis vi har forkerte forestillinger. Mange tror, det er en tung og trist dag i den kriste fortolkning, men sådan er det slet ikke.

 

Glædens dag...

Kristi Himmelfartsdag ligger altid på den sjette torsdag efter påske, og det er en af de glædelige kristne helligdage. Dagen er et minde om, at Jesus for til himmels. Det fejres, at han opstod fra de døde og sejrede over djævlens magt. Fortolkningen siger også, at Jesus ved at fare til himmels og fjerne sig fra sin jordiske eksistens, kan være overalt og nær ved hvert eneste menneske på en gang. Himmelfarten bliver på den måde starten på et tættere forhold mellem Jesus og menneskene – og også derfor er det en glædelig dag i den kristne tro.

 

Bare en herlig feriedag
For de fleste er dagen bare en ganske almindelig fridag – og et behageligt afbræk i arbejdsugen. Mange vælger at holde fredagen fri og få en hel lille ferie ud af det. Dagen bliver også tit brugt til konfirmationer, bryllupper og til private traditioner som skovture, fisketure eller fællesture til sommerhuset.

 

Dagens madtradition skal skabes
Der er ingen særlige retter og madtraditioner knyttet til Kristi Himmelfarts dag. Bortset fra de private traditioner, der altid kan opstå i familier og vennekredse.

 

Vi byder ind med følgende retter. Måske de kan blive en tradition...

Til tema: Opskrifter til Kristi Himmelfartsdag

Flere hændelser i Maj/Januar

Pinse

Mad- og pinsetraditioner

Pinsedag fejres 50 dage efter påskedag og er en helligdag. Før mødtes københavnere på Frederiksberg bakke for at se pinsesolen danse. Denne skik har bredt sig til resten af landet, hvor de morgenfriske stadig tager ud for at se den dansende sol.

 

Kylling, kartofler og rabarber

Der er ingen officielle madtraditioner knyttet til pinse, men mange spiser ovnstegt kylling og nye kartofler til pinse og en eller anden form for rabarber/eller jordbærkage til dessert. For år tilbage foreslog biskoppen i Roskilde, at vi skulle spise fisk i pinsen for på denne måde at huske pinsen som kristendommens tredie store fest: Fest for Helligåndens komme, og da helligåndens flammer er røde, kan vi også forbinde pinsen med røde råvarer eller rød som rødtunge.

 

Gennem de senere år har Danmarks Fiskerhandlerforening samarbejdet med biskop Jan Lindhardt, Roskilde om lancering af årets pinsefisk.

Søg efter opskrifter med frokost

Helligtrekongersaften og -dag

Julen blev i gamle dage officielt afsluttet 5. januar. Et tre-grenet kongelys blev sat på middagsbordet, og man spiste et godt måltid mad. Kongelysets grene mødtes i et knudepunkt, hvor der kunne være indstøbt krudt. Når lyset brændte ned, lød der et stort knald, og lysene gik ud. Julen var ovre.


Overtro

Helligtrekongersaften kunne man, ifølge gammel overtro, se sin kommende ægtemand i drømme. For at drømmen skulle gå i opfyldelse, skulle man, i følge overtroen, gå baglæns i seng eller stå med det ene ben i sengen og det andet på jorden og sige:

Jeg beder jer, hellige konger tre,
at I i nat vil lade mig se,
hvis seng jeg skal rede,
hvis dug jeg skal brede,
hvis brud jeg skal være,
hvis navn jeg skal bære,
med ære

Søg efter opskrifter med brød

Ny kogebog til Iphone

Ny kogebog til Iphone

Applikationen indeholder 300 af køkkenets mest populære opskrifter.

Bæredygtigt landbrug

Bæredygtigt landbrug

Kvalitetsprogrammet Arlagården, som er indført i Danmark og Sverige sikrer, at vi opfylder alle gældende krav til mælkekvalitet, miljøtiltag på de enkelte gårde samt dyrevelfærd.