Søgning

Søg på arla.dk

Søg på arla.dk

Hjælp til søgning


Indhold

Køer på græs

Kravet til de gårde, der leverer mælken til Lærkevang®, er, at køerne skal have ca. 25% græs/græsensilage i foderet året rundt.

 

I 2007 var der ca. 100 udvalgte gårde, der leverede mælk til Lærkevang®. I 2009 er dette tal steget til ca. 260, og det forventes, at endnu flere gårde i den nærmere fremtid vil kunne leve op til kravene og dermed gøre mere mælk fra køer på græs tilgængelig. 

 

Indtaget af græs sker via afgræsning på markerne om sommeren og i form af græs i foderet i vinterhalvåret, fx græs- eller kløverensilage, grønpiller eller hø. Dertil kommer kraftfoder i form af korn og proteinfoder og grovfoder. Majs og ensilage fra majs/græs er det typiske grovfoder. Men grovfoder kan også være havre, ærter samt hø og roer.

 

Lærkevang® er et af de første foderbetingede produkter i Danmark. Det vil sige et produkt, hvor smag og sundhedsegenskaber påvirkes af det foder, køerne indtager. Internationalt set er den danske forskning på området langt fremme og der findes allerede beviser for, at græsfodringen har en gunstig virkning på mælkens fedtsyresammensætning.