Søgning

Søg på arla.dk

Søg på arla.dk

Har du spørgsmål?
Så gå til Arla Forum


Indhold

Skæreost

Skæreost

 

Danbo


Steppeost var tidligere navnet på den danske national ost Danbo, men navnet blev i 1951 blev ændret ved den såkaldte Stresakonvention. Danbo er en af de mest populære danske ostetyper. Den er mild og let aromatisk, er lys i farven og har en elastisk konsistens med nogle få huller på størrelse med jordnødder. Osten fås også med kommen. Osten lagres mellem 6 uger og 5 måneder.

 

Kommenost

 

Man har fra gammel tid brugt at krydre ost med kommen i Norden, og her i Danmark har kommenosten kongelig glans.

 

Fru Hanne Nielsen fra Havartigården ved Holte fremstillede en ost, som hun kaldte Christian den IX´s ost, og hun begyndte at levere ost og smør til netop hans hof for over 100 år siden. Betegnelsen Christian den IX´s ost anvendes stadig i daglig tale og er altså i al sin enkelhed en kommenost. Arlas kendte oste med kommen er bl.a. Riberhus®, Gl. Ole® og Klovborg®.

 

Skiveost

 

Opfindelsen af skiveost er et konkret udtryk for, at vi som forbrugere har fået det lidt nemmere. De første ”osteslicere” (osteskærere) kom til landet i 1970'erne. I starten var det dog først og fremmest cateringområdet, der fik glæde af de forskårne osteskiver. Der kom først rigtig gang i udviklingen af salget af skiveost til forbrugere i 1995, da mærkevaren Riberhus® blev lanceret i skiver.

 

Siden er mærker som Klovborg®, og Cheasy® kommet til i forskellige udgaver. I dag udgør ost i skiver ca. 15% af al salg af gul ost.

Opskrifter

  • BLT med ost

    BLT med ost

    30 min

    7 ingredienser
  • Grillbøffer med chorizopølse og ost

    Grillbøffer med chorizopølse og ost

    30 min

    11 ingredienser
  • Ostesalat med avocado

    Ostesalat med avocado

    30 min

    11 ingredienser

Ostemad fra 1800-tallet

Ost på brød er kendt langt tilbage i tiden. Den klassiske ostemad stammer faktisk helt tilbage fra 1888. Dengang brugte man fedt, sky, rødløg og rom. Prøv selv.

4 stk.

4 skiver fuldkornsrugbrød (ca. 250 g)

2 spsk fedt

8 skiver Tistrup® Stærk ekstra lagret 24% (45+) (ca. 200 g)

50 g sky i strimler

1 rødløg i ringe (ca. 50 g)

4 spsk mørk rom

 

Smør rugbrødet med fedt. Fordel osteskiverne på brødet og pynt med sky og rødløg. Dryp rom på ostemadderne - gerne inde ved bordet. Spis med det samme.