Mælk i karton
Umiddelbart lyder en "papirpose" ikke som den mest smarte emballage til mælk, men det var faktisk, hvad den danske opfinder Carl Hartmann kaldte den emballage, han tog patent på i 1929. Papiret var godt nok så kraftigt, at det snarere var karton, og så var det paraffineret på indersiden for at gøre det tæt. Der var enkelte mejerier, der brugte Hartmanns "mælkepose", men det var en amerikansk version af den fra 1936 - Pure Pak gavl-top-kartonen - som de amerikanske mejerier i stor stil gik over til.
Da de danske mejerier i 50’erne begyndte at levere mælk til de amerikanske soldater i Tyskland, ville de have deres mælk i kartoner, og det fik de. Derfor kendte de danske mejerier allerede mælkekartonerne godt, da de fra midten af 60’erne begyndte at gå fra mælkeflasker til engangsemballage, og de fleste mejerier endte med at gå over til mælkekartoner.
Liberaliseringen af mælkehandelen i 1971, der betød, at forbrugerne kunne købe deres mælk andre steder end i ismejerier, betød det endelige farvel til mælkeflaskerne, og i løbet af kort tid blev stort set al mælken solgt i mælkekartoner.
Mælk i plastikposer
|
|
|
En orange plastikkande med en skråtskåret tud og sikkert mange liter spildt mælk. Det er, hvad mange forbrugere forbinder med mælk i plastikposer, som var den emballage, der gik forud for de velkendte mælkekartoner.
Midt i 60'erne og frem til midt i 70'erne blev mælken tappet i folielaminerede plastikposer, men emballagetypen blev aldrig en succes. Mælkeposerne var for upraktiske for forbrugeren og gik let i stykker, selvom de var dobbeltsvejsede.
|
Mælk i flasker
|
Mælk blev solgt på flaske af de københavnske mejerier fra 1880’erne og siden over hele landet frem til 1959 og 1971 - alt efter, hvor man boede. Fordelen ved at sælge mælk på flaske var, at forbrugerne dermed kunne være sikre på, at mælken ikke blev forurenet, fra den forlod mejeriet, og at der ikke blev blandet vand - eller det der var værre - i. Men mælk i flasker var også dyrere end mælk i løs vægt, og helt op til midt i 50’erne kunne man i København købe mælk i løst mål.
De klare mælkeflasker kunne imidlertid ikke beskytte mælken imod sollys, der kan give mælken en dårlig smag. Afløser til den klare flaske var den brune flaske, der kom i 1959. Imidlertid skulle de brune flasker også vaskes, og flaskevaskemaskinen fyldte meget. |
|
 |
Ved at gå over til engangsemballage kunne mejerierne få flaskevaskeren smidt ud, og det var der en del mejerier, der gjorde midt i 60’erne, da de skulle finde plads til det nye udstyr til homogenisering af mælken. Med de mange supermarkeder og købmænd, der efter liberaliseringen af mælkehandelen i 1971 begyndte at handle med mælk, kunne det ikke lade sig gøre at fortsætte med returflaskesystemet, så siden 1971 har stort set al mælk været solgt i kartoner.