Saltet smør
I en international landbrugsudstilling i London i 1879 fik Danmark - ved fru Hanne Nielsen - anerkendelse for friskkærnet usaltet smør.
I bogen "Mejeribruget i Danmark" fra 1891 er saltning af smørret beskrevet. Det er nævnt, at saltningen af smørret tjener til at fremme bortæltningen af kærnemælk og lage, forøge holdbarheden og give smørret mere smag. Endvidere er det nævnt, at tidligere var det altid tilfældet, at saltet tilsattes på slump, men efterhånden er det blevet almindeligt, at saltet afmåles i forholdet til smørrets vægt.
I en beretning fra Statens Forsøgsmejeri fra 1938 fremgår det, at det usaltede smør udgør højt regnet 5% af landets samlede produktion, medens resten - mindst 95% - saltes mere eller mindre stærkt.
Lurpak®
|
Lad os sige det helt ubeskedent: Danskerne er gode til at lave smør. Det skyldes i høj grad, at mens smør i mange andre lande nærmest var et affaldsprodukt, arbejdede danskerne i stedet med at udvikle smørret til en meget høj kvalitet. Det er grunden til, at mejerierne allerede i slutningen af det 19. århundrede besluttede at mærke dansk smør for at sikre smør-eksporten mod efterligninger.
|
|
 |
Manden, der tegnede mærket, besluttede sig for at lave sammenslyngede lurer – deraf navnet: LURPAK. I 1906 blev det lovpligtigt at lurmærke smørret. Samme år blev LUR-mærket i øvrigt også varemærke for dansk bacon.
Lurpak® fejrede 100 års jubilæum i år 2001.
Kærgården®
 |
|
De fleste forbrugere har nok haft besværet med at temperere smør med henblik at gøre smørret nemmere at smøre på, uden at det selv løber ud på brødet. Det var netop med tanke for at gøre den gode smag smørbar direkte fra køleskabet, at Kærgården® Original blev lanceret i april 1990.
Kærgården®s "fortrin" med hensyn til smørbarheden direkte fra køleskabet, har vist sig at være en fordel, som de danske forbrugerne værdsætter. Kærgården® har nemlig udviklet sig til at blive en af Danmarks stærkeste mærkevarer.
|
Her kan du se hele Arla Kærgården® sortimentet.