Søgning

Søg på arla.dk

Søg på arla.dk

Hjælp til søgning


Indhold

Babymælk - modermælkserstatning baseret på komælk

Babymælk - modermælkserstatning baseret på komælk

VIGTIGT: Modermælk er den bedste ernæring for spædbarnet, og barnet bør ammes så længe som muligt. Babymælk bør kun anvendes som tilskud eller som erstatning for modermælk efter råd fra sundhedsplejerske, læge eller jordemoder.

 

 

 

Anvendelse:

Babymælk kan bruges fra fødslen, som tilskud til modermælk eller som barnets eneste ernæring i de første 4-6 måneder, hvis det ikke er muligt at amme.

 

Babymælk indeholder de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som barnet har brug for i de første levemåneder. Sammensætningen i modermælk er brugt som udgangspunkt ved udviklingen af Babymælk. Mælk og valleprotein er blandet, så indholdet af de to typer protein, valleprotein og kasein, er tilnærmet det forhold, der findes i modermælk. Mælkesukker (laktose) findes i et niveau, der svarer til modermælkens. Babymælk er tilsat galactooligosaccharider og fructooligosaccharider - en form for kostfibre. I vegetabilsk olie er andelen af umættede fedtsyrer større end i mælkefedt. Fedtet i Babymælk er vegetabilsk, og dette sikrer balancen mellem blandt andet fedtsyrerne linolsyre og linolensyre. Babymælk er desuden beriget med to langkædede flerumættede fedtsyrer, dokosahexaensyre (DHA) og arakidonsyre (ARA).

 

Fra 2 ugers alderen og op til ca. 1 år anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du dagligt giver barnet D-vitamindråber som vitamintilskud. Læs mere om anbefalingerne for jern til spædbørn i Sundhedsstyrelsens bog "Mad til spædbørn og småbørn - fra skemad til familiemad 2011" (som også findes på nettet).

 

Tilberedning:

Du kan varme Babymælk ved at sætte en flaske med Babymælk i varmt vand, eller ved at sætte den uåbnede karton med Babymælk direkte i vand i et par minutter.

 

Husk altid at smage på mælken før brug. Er der en rest mælk tilbage i flasken efter brug, skal den altid kasseres.

 

  

  

Produktinformation

  • Opbevaring:

    Uåbnet ved stuetemperatur er indholdet mindst holdbar til og med den anførte dato på emballagens top. Holdbarhed efter åbning max. 1 døgn i køleskab, hvor Babymælk bør stå adskilt fra fødevarer, der kan afgive lugt og smag.

  • Bedst før:

    Uåbnet: Se kartonens top - mindst holdbar til. Åbnet: 1 dag.

  • Ingredienser:

    Vand, skummetmælk, laktose, vegetabilsk olie (palme, soja, kokos, raps, C. cohnii, M. alpina), galactooligosaccharid, valleprotein, fructooligosaccharid, vitaminer (A, D, E, K, C, B1, B2), niacin, pantothensyre, B6, biotin, folsyre, B12), mineraler (calcium, phosphor, kalium, natrium chlorid, magnesium, jern, zink, kobber, jod, mangan, selen), nukleotider (CMP, UMP, AMP, GMP, IMP), cholin, taurin, inositol, carnitin og emulgator (sojalecithin).

  • Næringsværdi per 100 g:

    Energi 276 KJ
    Protein 1,55 g
    Fedt 3,61 g (heraf mættet fedt 1,5 g)
    Kulhydrat 6,49 g

  • Mængde:

    9x200 ml

  • Frysning:

    Anbefales ikke, da mælken bliver grynet.

  • Producent:

    Produceres på Esbjerg Mejeri.

  • Økologisk:

    Nej


Utilfreds med et produkt?

Hvis du har oplevet et produkt, der ikke har levet op til den forventede kvalitet, kan du oprette en reklamation.