Søgning

Søg på arla.dk

Søg på arla.dk

Har du spørgsmål?
Så gå til Arla Forum


Indhold

Kærgården® bægeret

Emballagen til Kærgården® er et kombibæger bestående af karton på ydersiden lamineret med en coextruderet plast (PolyEthylenTerephthalat, PETG/Polystyren, PS) på indersiden.

 

Miljømæssig vurdering

Kun den fiberbaserede karton er bionedbrydelig - ikke plastdelen af emballagen. Derfor genbruges emballagen kun i form af energi-genvinding med en positiv brændværdi.

 

Håndtering

De materialer, som bægeret består af, kan godt tåle frysning. Kærgården® tåler frysning i 3 måneder. Bægeret er udviklet som en engangsemballage, men der skulle ikke umiddelbart være tekniske begrænsninger for at anvende emballagen til andre produkter ved stuetemperatur. Emballagen er temperaturstabil op til ca. 50°C, derover vil karton og plast gå fra hinanden, og over 70°C vil formen af plasten være ustabil. Der er ikke nogen dokumentation for migration ved de høje temperaturer, som opstår lokalt i levnedsmidlet.


Vores emballagepolitik

Vi bestræber os på løbende at reducere vores emballagers påvirkning på miljøet. Hvor det er muligt anvender vi fornybart og genbrugeligt materiale. Vi minimerer vægten af emballagemateriale, og vi arbejder hele tiden på mindske vores totale forbrug af materiale til emballager.
Vi tester nye emballager for at have den lavest mulige påvirkning på miljøet og for at være transporteffektive.