Julen står for døren, og for danskerne betyder det tid til at hygge sig sammen og nyde den gode traditionelle julemad – og her er især risalamande i høj kurs. I år bliver risalamanden leveret i en ny og bedre emballage, så julefreden er sikret.
Selvom navnet lyder fransk, er risalamande faktisk en dansk dessert. Sæsonen for risalamande starter lige før Mortens Aften og fortsætter helt frem til nytår. På Slagelse Mejeri, som producerer både Kløver® risalamande med kirsebærsovs 150 g og Kløver® risalamande 450 g, har produktionsmaskinen de sidste mange sæsonen været under pres. Derfor er produktionen i år beriget med en ny maskine, som kan klare endnu flere produktioner.
Der er også sat benhårdt ind for at optimere transporten til butikkerne, så alt går som smurt, og danskerne kan nyde risalamanden både før og efter jul.
Tidligere år var transporten af Kløver® risalamande 450g ikke optimal. Bægeret passede ikke nøjagtigt til pallen, og der blev ganske enkelt transporteret for meget luft. Men i samabejde med Superfos udviklede vi et nyt bæger, som kunne stables på pallen. Udviklingen af det nye bæger har betydet, at der nu kan stables næsten dobbelt så mange bægre på en palle i forhold til tidligere.
Æstetik og brugervenlighed
Det nye 450g bæger har nu form som en skål, og det er samtidig lidt højere end det gamle bæger.
Aluminiumsoblaten er desuden skiftet ud med en PET-oblat på begge varianter. Risalamanden ser flottere ud på butikkernes hylder, og samtidigt er det lettere at åbne for desserten.